Jens og Jill: Musik er ikke Skagens største udfordring
25. juli 2026 - kl. 8:00 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Tak til Erik Vium for interessen for vores holdninger som byrådsmedlemmer. Vi vil gerne svare på de spørgsmål og bekymringer, han rejser.
Vi deler ikke opfattelsen af, at musik og støj er blandt Skagens største problemer. Tværtimod glæder det os, at mange mennesker vælger at besøge vores by. Turisterne skaber liv, omsætning i butikkerne og et økonomisk grundlag, som gør, at vi kan opretholde en langt større detailhandel, end vi ellers ville have mulighed for. Det kommer både besøgende og fastboende til gode.
Det betyder ikke, at reglerne om støj ikke skal overholdes. Selvfølgelig skal de det. Når der kommer klager, tager kommunens administration kontakt til de pågældende virksomheder og hjælper dem med at finde løsninger. Det er den rigtige måde at håndtere den slags sager på. Faktisk er antallet af klager faldet markant – fra omkring 18 sidste år til blot fire i år. Det viser, at dialog virker.
Som byrådspolitikere skal vi fastlægge de overordnede rammer. Det er administrationens opgave at føre dem ud i livet. Derfor mener vi ikke, at byrådet skal bruge uforholdsmæssigt mange kræfter på musik i få sommeruger.
Derimod ser vi en langt større udfordring i manglen på almindelige boliger. Begge vores boligforeninger er i gang med omfattende renoveringer af den eksisterende boligmasse. Det betyder, at der stort set ikke er ledige lejligheder før 2031, fordi boligerne bruges til genhusning. Men Skagen har brug for helårsboliger – ikke kun ferieboliger.
Hvis vi vil sikre byens fremtid, skal vi have flere unge familier til at bosætte sig her. Vi har brug for mennesker, der arbejder på havnen, i butikkerne, i servicefagene og i de mange andre virksomheder, som holder byen i gang hele året. Derfor mener vi, at kommunen bør prioritere arealer til opførelse af mindst 200-300 almindelige boliger.
Samtidig skal vi investere i de faciliteter, der gør Skagen attraktiv at bo i. Vores idrætsanlæg er mange steder nedslidte og utidssvarende. Derfor glæder det os, at de tre fonde bag idrætsfaciliteterne arbejder sammen om et fælles projekt i stedet for hver især at lappe på bygninger, der er 60-70 år gamle. Skal vi tiltrække og fastholde børnefamilier, skal der også være moderne fritids- og idrætstilbud.
Det samme gælder kulturen. Vi ser et stort potentiale i at styrke Kappelborg, og vi bakker op om de kræfter, der arbejder for at sikre et aktivt og levende kulturhus med et stærkt lokalt engagement.
For os handler politik om at prioritere de udfordringer, der har størst betydning for Skagens fremtid. Derfor vil vi bruge vores kræfter på flere boliger, stærkere kultur- og fritidstilbud og bedre rammer for bosætning – frem for at gøre musik i nogle få sommeruger til byens største politiske dagsorden.
Det er den prioritering, vi står på mål for.
Med venlig hilsen
Jens Borup
Byrådsmedlem, Venstre
Jill Byrdal
Byrådsmedlem, Venstre
5 kommentarer til “Jens og Jill: Musik er ikke Skagens største udfordring” under annoncerne.

.gif)

Jeg kan bekræfte Erik Viums udsagn om, at færre klager ikke betyder færre personer med negative oplevelser af støjende musik.
10 år i Bytingets bestyrelse har desværre overbevist mig om, at det skyldes apati: det nytter jo alligevel kke noget!
Det samme vil vi opleve vedrørende de nuværende lugtgener, hvis rette vedkommende ikke griber ind her og nu!
Tak for saglig indlæg. Det er den form for debat byen har brug for.
Nedgang i klager nok nærmere resultat af den udmatningstaktik Frederikshavn kommune har taget. Klager bliver syltet!
Frederikshavn kommune opfylder IKKE den gældende miljølovgivning og misvedligeholder dermed bla. sin tilsynspligt.
Der er taget tiltag fra nogle restauratører. Der skal Fiskeresturangen have ros. Der er støj niveauet reduceret væsentligt. Ja, for folk der ikke deltager, udgør den samlede mængde en støjgene. Det er derfor Danmark en lovgivning på området.
En udfordring i ikke nævner, er de massive lugt gener fra det nye rensningsanlæg. Det er til tider uudholdeligt.
Vedrørende demografisk sammensætning, så er det en udfordring for alle landets udkanten områder. Der er nok ikke noget “easy fix”. Det kræver nogle langsigtede planer. Et forslag her fra, kunne være en efterskole, som kunne være et stort aktiv og forhåbentligt kunne få nogle nye unge mennesker til, at forelske sig i Skagen.
Lad den gode og konstruktive debat fortsætte.
Kære Jill og Jens
Tak fordi I svarer. Vi er helt enige om, at Skagen har mange store udfordringer, herunder boliger, bosætning og kultur. Men det ændrer ikke ved, at kommunen også har pligt til at administrere efter gældende lovgivning.
Det er netop det spørgsmål, jeres indlæg ikke besvarer.
Miljø- og Fødevareklagenævnet underkendte i 2023 den hidtidige praksis for udendørs musik. Efterfølgende blev kommunen opfordret til at få afklaret afgørelsens rækkevidde hos Miljøministeriet. Så vidt jeg er orienteret, er en sådan afklaring aldrig indhentet. I stedet har kommunen valgt at administrere efter en formulering om, at musikken blot ikke må være “til væsentlig gene”.
Mit spørgsmål er derfor enkelt. Mener I, at denne fortolkning er juridisk afklaret, og hvis ja, hvor kan borgerne se dokumentationen?
I skriver, at antallet af klager er faldet. Men et fald i antallet af klager er ikke nødvendigvis et udtryk for færre gener. Mange borgere har gennem årene mistet troen på, at deres klager fører til ændringer. Kan I oplyse, hvilke konkrete sanktioner eller myndighedsmæssige tiltag til hvad de 16 registrerede klager i 2025 førte til?
Jeg oplever tværtimod, at musikniveauet i 2026 har været højere og mere omfattende end tidligere. Der har været dage, hvor man har kunne høre musik fra 8-10 forskellige steder samtidig. Det er den samlede belastning, der er kernen i debatten. For udenforstående har restauratørernes udendørs musik virket som alles kamp mod alle!
I 2017 blev en planlagt studietur til Aalborg opgivet, da kommunen blev bekendt med, at reglerne om udendørs musik hos restauratørerne ikke var, som man havde antaget, det var ulovlig. Siden da har der i Skagen været mere end ti års debat, men kommunen har fortsat ikke gennemført et systematisk og dokumenteret tilsyn med musikken. Det bør give anledning til eftertanke og kan blive ansvarspådragende for kommunen.
Jeg respekterer fuldt ud, at I prioriterer boliger, kultur og bosætning. Men som folkevalgte har I også et ansvar for at sikre, at kommunens administration hviler på et korrekt juridisk grundlag.
Derfor vil jeg gerne stille ét afsluttende spørgsmål:
Vil I arbejde for, at Miljøministeriet eller en anden kompetent myndighed giver en officiel afklaring af, om kommunens nuværende administration af udendørs musik er i overensstemmelse med miljølovgivningen og Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse?
Hvis svaret er ja, kan debatten komme videre på et oplyst grundlag. Hvis svaret er nej, bør I forklare borgerne hvorfor.

Hvis svaret er ja, kan debatten komme videre på et oplyst grundlag. Hvis svaret er nej, bør I forklare borgerne hvorfor?
Tak til Jens og Jill
musikken kan vi være enige i eller uenige i
der er mange meninger
også pga af hvor man bor i byen
Resten er jeg enig i
der mangler virkelig boliger til unge mennesker
som de har råd til
hvis man vil bo og arbejde i Skagen
men de ældre Skawboer forlanger jo
mellem 4-6 millioner for deres hus
hvis de mener de bor på den rigtige adresse
det er kun turister der har råd til det
det som mangler i opslaget
er nedslidning af vores infrastuktur
der er 50.000 mennesker heroppe om sommeren
så kommer der med krydstogt 109 anløb i år
grenen bliver besøgt af over 2 millioner mennesker om året
man kan allerede se det på stierne på grenen
Sønderstrand er fyldt op i det gode vejr
der er sommer i Skagen
man kan så håbe på
at pengene er sat af til genoprettelse
af infrastukturen i Skagen
🇩🇰🇩🇰🇩🇰