
Så er der atter Drachmann-aftner
29. juli 2026 - kl. 3:39 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Fra på torsdag den 30. juli og de næste seks torsdage kan man på Bamsemuseets café – Iscaféen, Oddevej 2A, frem til og med torsdag den 3. september, opleve sommerens Drachmann-Aftner, hvor Drachmann-kvartetten underholder med programmer først og fremmest omfattende Drachmann-tekster og beretninger om ham, men ind i mellem vil der også blive bragt eksempler på tekster af nordiske digtere. Tekster, som har en eller anden relation til Drachmann.
Sommerens første aften har titlen ”Så lægger vi ud”, og det er et program, som udelukkende indeholder Drachmann-tekster.
De medvirkende er som det har været tilfældet de seneste mange år ægteparrene Birgit og Poul Bernth og Ann Marie Gabrielsson og Jesper Heegaard.
Alle seks aftner starter arrangementet kl. 20.00, og der er selvfølgelig mulighed for at købe en forfriskning i den hyggelige cafè.
Billetterne koster kr. 150,00 og kan forudbestilles på mail bernthskagen@gmail.com Men man kan også tage chancen og købe billet ved indgangen.
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.









_1_1_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er der atter Drachmann-aftner' til en bekendt