
Det Grå Fyr er stadig i brug og hver nat kan du se lampen lyse
13. februar 2020 - kl. 8:33 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
En halv time efter solnedgang den 1. november 1858 blev lampen i Skagen Grå Fyr tændt for første gang. Den sandede Skagen Odde havde fået sit tredje fyr, tegnet af arkitekt N.S. Nebelong.
Opgaven med at sikre lys fra solnedgang til solopgang lå hos fyrmesteren og hans folk, og døgnet rundt var der derfor et rend op og ned ad de mange trapper; først og fremmest for at bære brændsel op.
I starten blev der brugt træ som brændsel, men det var både besværligt og tidskrævende at skaffe træ i så store mængder, og derfor blev den næste generation af fyrtårnslygter udviklet til at brænde med tran eller talg. Senere gik fyrpasserne over til at fyre med kul. Og når det ikke var brændsel, som blev båret op, så var det brænde til kakkelovnen og madpakke og kaffe til vagten.
Selv da fyrtårnet var overgået til elektricitet, skulle de 210 trin til toppen stadig tages to gange om dagen, når fyret skulle tændes og slukkes manuelt på kontaktkassen. Kontakten kunne lige så godt have siddet nede ved jorden, men personalet skulle alligevel til tops for at trække de gardiner fra, som om dagen beskyttede apparaturet mod sollyset.
Skagen har altid været et sted med forandring. Forandringer i naturen og forandringer i byen. Fyrene rundt omkring ved Skagen har en spændende historie og mandag den 17. februar kan du høre mere om både Det Grå Fyr og de øvrige Fyr i Skagen. Andreas Andreasen har i mange haft stor interesse i at læse om fyrene og det kan du høre i Det Grå Fyr. Vi har gjort klar i News Room indenfor Kl. 15.30 – 17.00 og der er indlagt en lille pause. Efter fortællingen får du mulighed for at gå en tur op i toppen af fyret og se det hele lidt fra oven.
Pris kr. 75,00 pr. person. Der er begrænsede antal pladser, hvorfor der er tilmelding til skagengraafyr@nst.dk eller på tlf. 72109011. Prisen includerer entre til centret før fortællingen.
Evt. overskydende billetter sælges ved indgangen.








_1.jpg)







Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Det Grå Fyr er stadig i brug og hver nat kan du se lampen lyse' til en bekendt