
Havet var Drachmanns store inspiration
2. august 2022 - kl. 6:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På torsdag den 4. august kl.20 fortsætter Dachmanaftnerne i Bamsemuseets café på Oddevej 2.
Temaet for denne aften er ”Sange fra havet”, som er titlen på en af Drachmanns mange digtsamlinger. Det var jo ikke kun som marinemaler, Drachmann var inspireret af havet mange af hans digte og noveller er præget af hans kærlighed til dette voldsomme element.
Fællestitlen for sommerens aftner er også i år ”På café med Drachmann”, og det refererer jo til Drachmanns drøm om at skabe en litterær cabaret, hvor forskellige kunstnere optrådte med forskellige digteres værker.
I Drachmann-Kvartettens version er det blevet til, at første del af aftenen omfatter Drachmann-tekster, mens anden del indeholder tekster af andre nordiske forfattere. Ind i mellem fortælles om de forskellige digtere.
Drachmann-Kvartetten består af ægteparrene Birgit og Poul Bernth og Ann-Marie Gabrielsson og Jesper Hegaard.
Billetter á 150 kr. kan bestilles på holger@gabrielsson.dk eller købes ved indgangen.
1 kommentarer til “Havet var Drachmanns store inspiration” under annoncerne.
















Stadig noget af det ypperste der kan opleves på en sommeraften.