SuperBrugsens bageri lukker – men ingen er fyret!
19. juni 2026 - kl. 8:31 - af Henrik Christensen
Der har de seneste dage floreret rygter om fyringer i forbindelse med lukningen af bageriet i SuperBrugsen Skagen. Men ifølge uddeler Martin Niemann er der ingen medarbejdere, der er blevet fyret. Det fortæller han til SkagensAvis.
Efter offentliggørelsen af, at bageriet lukker, har personalet i bagerudsalget dagligt mødt kunder, der beklager, at både ekspedienter og bagere skulle være blevet fyret. Det er dog en misforståelse, understreger uddeleren.
– Der er ingen, der er fyret, siger Martin Niemann. Bagerne har fået mulighed for at flytte til en anden SuperBrugsen, men hvor mange der tager imod tilbuddet, ligger endnu ikke fast. Bagerudsalget fortsætter som hidtil, selvom brødet fremover bliver leveret fra SuperBrugsen i Sæby
Årsagen til ændringen er en større ombygning af SuperBrugsen. Ejendomsejeren ønsker at etablere lejligheder på første sal, og det betyder, at butikken mister sine nuværende personalefaciliteter.
– Vi mister kontor, frokoststue og omklædning. Derfor er vi nødt til at flytte faciliteterne ned i stueetagen, og det bliver desværre bageriet, der må lade livet, forklarer Martin Niemann.
Når ombygningen af faciliteterne er færdig, vil omkring 50 m² blive frigivet og lagt til butikslokalet.
Bagerudsalget fortsætter – bare med brød fra Sæby.
“Selvom selve bageriet forsvinder, vil kunderne fortsat kunne købe frisk brød i Skagen. Sortimentet forbliver det samme, men produktionen flyttes til Sæby, hvor SuperBrugsen allerede har et fuldt udstyret bageri, slutter Martin Niemann.
Sidste dag der bliver bagt brød i Superbrugsen Skagen er søndag i uge 34.
Hvornår byggeriet af lejlighederne på 1. sal sættes i gang er redaktionen ikke bevist om.
3 kommentarer til “SuperBrugsens bageri lukker – men ingen er fyret!” under annoncerne.

















Der er bestemt ingen grund til at se for lyst på det. Brødet kommer fra et andet bageri…… det er da ikke jordens undergang.
Ja, det er heller ikke godt for personalet i bageriet.
Nu ligger der jo ikke ligefrem masser af SuperBrugser i nærområdet. Så nogen bliver nok fyret, da arbejdet ikke passer sammen med mors eller fars arbejdstider. Eller hvem kan så hente ungerne.
Og med hensyn til bagerbrødet, så koster det jo på forureningen fra Sæby til Skagen, en varebil fra Sæby til Skagen og så retur til Sæby, året igennem.
Det er jo bestemt ikke godt for klimaet.
Og jeg tænker at priserne kommer til at stige, nogen skal jo betale for benzin, el, samt chauffør?
Flere arbejdspladser ud af byen. Det giver nok ingen ved lejligheder, højst en stuepigen højsæsonens nogle få timer i week-enden. Hvad med brødet, vi er allerede advaret om trafikpres på hovedvejen,så det bliver ( gammelt brød og ikke lune kager). Hvem er ejeren? Jeg troede at det var Coop, og jeg var ikke klar over de drev lejligheder