Musicalstjerne krydser sit spor ved DGI Landsstævnet

Musicalstjerne krydser sit spor ved DGI Landsstævnet

20. februar 2009 - kl. 9:50 - af

Sanger og skuespiller Caspar Phillipson – succesfuld som P.S. Krøyer i ”Lyset over Skagen” – bliver en af de bærende kræfter ved DGI Landsstævnets åbningsshow til sommer i Holbæk.

En af tidens største stemmer, Caspar Phillipson, bliver én af flere trubadurer, der med sange og historier skal binde publikum og de 25.000 deltagere sammen ved DGI Landsstævnets åbningsshow i Holbæk den 2. juli. Han glæder sig til opgaven.

– Jeg har en gang tidligere været med ved et Landsstævne som gymnast. Det var kæmpe stort og fantastisk. Jeg ser frem til at opleve det hele igen, men nu på en lidt anden måde, siger han.

Gymnast ved et tilfælde
Caspar Phillipson har selv dyrket gymnastik i mange år, og interessen startede faktisk ved et Landsstævne, i Horsens i 1990.
– Jeg kom med til Landsstævnet ved lidt af en tilfældighed. Min kæreste skulle af sted, og for at styrke vores forhold tilmeldte jeg mig også bare, siger Caspar Phillipson og tilføjer: ”Det har jeg aldrig fortrudt.”
Deltagelsen ved Landsstævnet blev starten på mange år med gymnastik, først i Roskilde og derefter i Århus.
– Mange deltagere ved Landsstævnet er gymnaster, der tager til stævne. For mig var det lige omvendt: Jeg tog bare af sted og kom hjem som gymnast, konstaterer han.
Endnu vigtigere for Caspar Phillipson er dog, at landsstævnekæresten fra 1990 i dag er hans kone og sammen har de tre børn. Så et Landsstævne kan føre til meget…

1001 stemmer
Idéudvikler og koordinator for Landsstævnets åbningsshow Pia Jette Hansen, til daglig chef for Holbæk Teater, har valgt Caspar Phillipson pga. hans store stemme, der bliver beskrevet som klar, intens og passioneret.
Caspar Phillipson får flere roller ved Landsstævne-åbningen. Han skal varme cirka 1.000 Landsstævnedeltagere op på en af stævnemødepladserne. Her skal han lære dem stævnesange og kunsten at nå det høje C og få det hele til at svinge.
Herudover får Caspar Phillipson en hovedrolle i selve eventyret inde på stadion. Han skal stå i spidsen for de mange Landsstævnegæster, og – forhåbentlig – møde kvinden, der på hele Fjordfolkets vegne gæstfrit byder velkommen. Håbet er, at det bliver kærlighed ved første blik!

Ekstraordinært show
Ellers ved Caspar Phillipson ikke præcist, hvad han skal lave ved Landsstævnets åbning, da showet er i planlægningsfasen. Han er dog sikker på, der kommer til at ske noget ekstraordinært.
– Sådan er det, når Pia Jette Hansen fører an. Hun har for eksempel fået mig til at spille fregnet nissepige med lange fletninger engang på Holbæk Teater, siger han.
Lige nu er Caspar Phillipson i fuld gang med prøverne til musicalen ”Elsk mig i nat”, med masser af danske hits fra 80-erne, der spiller i Gasværket i København fra den 28. februar.

Sangeren og skuespilleren Caspar Phillipson var med som gymnast ved DGI Landsstævnet i 1990. Til sommer skifter han gymnastikdragten ud med en hovedrolle i åbningsshowet ved Landsstævnet i Holbæk. (Foto: Anders Hjerming)

Fakta om Caspar Phillipson. Skuespiller og sanger, født 1971

  • Uddannet på Skuespillerskolen ved Århus Teater i 1995
  • Tilknyttet Århus Teater 1995-2001
  • Medvirkede i musicalen Les Misérables (Århus Teater, 1998)
  • Modtog Reumerts Talentpris i 2000
  • Spillede hovedrollen som Tony i West Side Story (Østre Gasværk, 2005)
  • Spillede P. S. Krøyer i musicalen Lyset over Skagen (Nyt Dansk Musikteater, 2007)
  • Har lagt dansk stemme til flere film, bl.a. Willy Wonka i Charlie og chokoladefabrikken (2005) og Prince Charming i Shrek (2007)
  • Med i filmen Flammen og Citronen (2008) og i The Wild Party på Gladsaxe Ny Teater (2008)
  • Har optrådt med DR Radiounderholdningsorkestret
  • Medvirker fra den 28. februar i musicalen ”Elsk mig i nat” i Gasværket – en musical bygget over de største danske hits fra 80-erne
  • Optræder den 20. juni sammen med Odense Symfoniorkester ved en musicalkoncert på Ørbæklunde Gods på Fyn
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Musicalstjerne krydser sit spor ved DGI Landsstævnet' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER