Ny slægtsbog om Richardsen familien har set dagens lys

16. juli 2009 - kl. 9:13 - af Hans Chr. Andersen

Det er Jens Mølbak (født Richardsen) fra Hvidovre som har lavet den store og flotte bog, som i første omgang udkommer i et begrænset oplag. Jens Mølbak er selv ud af Richardsen familien, som har en stærk tilknytning til Skagen.

Jens Mølbak var i slutningen af juni i Skagen, for at overlevere et eksemplar af bogen til Skagen By- og Egnsmuseum. Hvis nogle herboende Skawboere mener at have interesse i bogen, kan de blot kontakte redaktionen, og vi vil formidle kontakten videre. ( redaktion@skagensavis.dk )

Jeg overlader hermed ordet til Jens Mølbak.

Når jeg nu snart for en hel del år siden begyndte at interessere mig for min slægt, var det fordi, der gik nogle historier i familien om bl.a .en Engelsk sømand, der var drevet i land ved Skagen Nordstrand og om en i slægten, der var omkommet ved et slag ved Neustadt under 3-årskrigen 1848-1850.
Det sidste var nemt at undersøge, idet jeg ved en henvendelse til Sønderborg Kirkegårdskontor fik oplyst, at ”Fuldbefaren matros nr. 48 Richard Richardsen, fra Dampskibet Hekla, var blevet såret ved Neustadt under kamp med det Tyske krigsskib ”Von der Tann” den 21. juli 1850. Han blev bragt til Sønderborg Lazaret, hvor han døde af sine sår den 28. juli og han blev begravet den 30. juli 1850. på Sønderborg Kirkegård.
Jeg kunne på Rigsarkivet finde den logbog, der havde været ombord på Hekla, og ved nærmere studering af den, kunne jeg følge skibet og dets dagligdag med de oplevelser af forskellig art, der nu var ombord på skibet.
Alt dette blev ril en historie om :”Matros nr. 76 løbenr. 48 – Halvbefaren Richard Richardsen”. Den blev bragt i Vendsyssel Årbog 2008.

Det, der blev lidt sværere for mig, var at finde ud af, om historien med den Engelske sømand, havde noget på sig.
Den historie, der er blevet fortalt fra slægtled til slægtled er følgende:

I midten af 1700 tallet var der en dag et forfærdeligt stormvejr, så ingen af fiskerne var på havet, men de skiftedes til at gå vagt på klitterne, for at holde øje med havet og med skibene derude.
Pludselig kom en af vagterne løbende ind til byen og råbte: Stranding på Nordstrand, men han hamrede løs på alle døre. Fiskerne fik nu travlt med at få deres tykke trøjer og havstøvler på, og så skyndte de sig alt hvad de kunne til Nordstrand. Derhjemme gik konerne straks i gang med at brygge varme drikke og fylde dem på dunke, som blev pakket ind i uldne klude sammen med en lille dunk brændevin. Alt blev pakket i kurve, og så skyndte konerne sig til strarnden. Her var fiskerne i gang med at sætte en båd i vandet, men bølgerne var så høje, at hver gang de forsøgte, blev de og båden slået tilbage på stranden af de enorme bølger.
Tavse stod den lille skare på stranden og var vidne til, at skibet blev slået fuldstændig til vrag og forsvandt i det frådende hav.
Tilsyneladende var alle søfolkene druknede, men som man plejede ved disse lejligheder, gik alle en tur langs stranden for at se, om der skulle være drevet et lig i land. Det var der ikke, og man belavede sig på at gå hjem, da en af fiskerne ved en tilfældighed fik øje på en mand, der lå helt oppe mellem klitterne. Han var blevet ført derop af bølgerne. Han var bevidstløs, men i live og han blev hurtigt bragt op til et af husene, hvor han blev lagt i seng. Han kom sig hurtigt, og var så glad for at være blandt befolkningen der, at han blev der. Han blev glad for en pige deroppe, og sammen fik de, uden at være gift, en dreng.

Sømanden hed Richard Frith, og man ud af, at han var fra England. Pigen han fik barn med hed Maren Margrethe Jacobsdatter, og drengen blev kaldt op efter sin far, og efter datidens skik kom han til at hedde Richard Frith Richardsøn – og Richardsøn blev så senere til Richardsen.

Jeg har prøvet, om jeg har kunnet finde ud af rigtigheden af den historie, bl.a. ved henvender til engelske arkiver. Selv havde jeg, bl.a. via internettet fundet ud af, at han kunne en være Richard Frith, som var født den 13/8 1718 i Pleasly i England. Jeg har senere fået denne fødsel bekræftet ved en kopi af kirkebogen fra Pleasly. Jeg er selvfølgelig ikke 100% sikker, men næsten.
Det viser sig, at Frith familien er en kæmpe familie i England. Man støder på Frith navnet allerede ved slaget ved Hastings i 1066, og familien har sit eget våbenskjold.

Maren Margrethe Jacobsdatter var født i 1719 som datter af Jacob Anderssøn og Maren Kirstine Mikkelsdatter. Forældrene kan dateres tilbage til midten af 1600 tallet.

Nu sker der så det i familien, at den første søn, der bliver født, kommer til at hedde Richard, og for at holde orden på dem, har jeg været nødt til at give dem numre.
Richardsen familien blev en stor familie, der kom mange børn i de enkelte slægtled, men børnedødeligheden var også stor, så det var ikke alle børn, der blev voksne. Jeg har tidligere sagt, at jeg vil påstå, at der i tidligere tid ikke har været en familie i Skagen, uden at der var en Richardsen M/K indblandet.

Det bliver en blandet familie, mest med fiskeri som hovedernæring, men der er også både skræddere, spillemænd og bønder i familien, lige som der også er fattiglemmer, der må leve af det offentliges nåde. Altså nok sim i de fleste andre familier.

I 1806 er det Richard nr. 3, der bygger ”Lyrehuset” som i dag findes i kopi på Egnsmuseet, som ”Det Fattige Fiskers Hjem.” Det gik i arv fra familie til familie, og hver gang var det en Richard, der var familien overhoved. Der sker dog det, at vores før omtalte Richard (nr. 5) om kommer i 3 års krigen, og så bliver det hans broder Thonnes Richardsen, der overtager huset sammen med Ottomine Cathrine Sørensdatter, i daglig tale kaldet Mine, der overtager huset.

Thonnes og Mine er mine oldeforældre og min bedstefar Andreas Richardsen er født i Lyrehuset.

Jeg har gjort flittig brug af internettet for at finde oplysninger om min slægt. Jeg har gransket Rigsarkivet og jeg har været på Landsarkivet i Viborg. Jeg har fået oplysninger af såvel ældre yngre familiemedlemmer, og jeg har fået stor hjælp af en gammel Skagbo, Louise Sørrigs barnebarn,Jette, idet Louise Sørig har kendt nogen i familien og har kunnet fortælle mig om den. Endelig har Hans Nielsen fra arkivet i Skagen været mig til stor hjælp på utallige måder.