Taxa-chauffører er utrygge ved at køre til Gammel Skagen

Taxa-chauffører er utrygge ved at køre til Gammel Skagen

16. juli 2009 - kl. 8:17 - af

Det er TV2nord som skriver, at specielt om natten, er chaufførerne utrygge ved at køre i Gammel Skagen. Den seneste uge har der været meget hærværk samt tyverier som er begået af unge turister, og når der er ballade vender taxachaufførerne bilen om.

– De unge heroppe opfører sig som vilde dyr og er fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde. Jeg har lige fået sparket buler i min bil af nogle unge i nattelivet, og ja, vi kører efterhånden nødigt til Gammel Skagen, for bilerne bliver splittet ad, siger Per Sørensen.

Han efterlyser nu mere politi for at dæmpe gemytterne.

Skagens turistchef Lene Kappelborg, efterlyser også mere politi.

– Vi er kede af, at der ikke er mere politi i området især i en tid, hvor vi hver dag har 50.000 turister. Det er jo klart, at med så mange mennesker samlet er der større risiko for, at der sker noget – ikke mindst i nattelivet.

Det vil give en større tryghed, hvis her var mere politi, siger Lene Kappelborg, turistchef i Skagen.

Der er politi i Skagen på hverdage frem til klokken 16, da lukker stationen og nærmeste politi er i Frederikshavn, som i aften og nattetimerne dækker hele Vendsyssel. I weekenderne er der helt lukket hos lokalpolitiet i Skagen.

Politiinspektør Stig Lundbo, Nordjyllands Politi, mener politiindsatsen er, som den skal være.
– Vi vil gerne give borgerne en ensartet politidækning, og det betyder, at vi ikke kan have døgnbemanding alle steder, det kan vi ikke klare, men vi kommer, når borgerne ringer, siger han.

Formanden for de 14 vognmænd, der kører taxa i Skagen, Mads Jensen, siger, at det er op til hver enkelt chauffør selv at afgøre, hvorvidt han vil køre til Gammel Skagen om natten.
– Vi har løbende kontakt med hinanden om natten og giver tilbagemeldingen på, om der er ballade eller ej. Vi vil ikke finde os i, at folk smider flasker eller sparker efter bilerne, så hvis der er for meget ballade, så vender vi bilen om og kører igen, siger Mads Jensen.

Læs mere om problemerne i Gammel Skagen i denne artikel.

2 kommentarer til “Taxa-chauffører er utrygge ved at køre til Gammel Skagen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Taxa-chauffører er utrygge ved at køre til Gammel Skagen”

  • Til børnene havde man engang noget man kaldte natteravne
    Nu skal vi måske lave en hær til at tage kampen op indfange dem og sende dem hjem.
    – evt når deres forældre har betalt for skader de har udført.

  • Ja trist at børn af bl.a. landets “bedste borgere” er så uopdragne – det må være prisen for forældrenes karriere-ræs vi er vidne til

    MEEEN:

    Politiinspektør Lundbo siger bl.a. ……… Vi kommer når borgerne ringer………..

    Fint skal vi så ikke bare lave en “telefonkæde” og ringe på skift til politiet under alverdens påskud. Det er nok den eneste måde at skaffe “nærpoliti” på.

    Go`sommer til alle – trods alt.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Taxa-chauffører er utrygge ved at køre til Gammel Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER