Næse til kommunen i skimmelsagen på Trindelvej

Næse til kommunen i skimmelsagen på Trindelvej

23. juli 2010 - kl. 7:53 - af

Statsforvaltningen for Nordjylland traf den 6. juli 2010 en afgørelse omkring Frederikshavn Kommunes håndtering af sit ansvar som tilsynsmyndighed i forhold til alment boligbyggeri og forpligtelser i forhold til byfornyelseslovens regler omkring usunde boligforhold.

Afgørelsen er utvetydig og tydelig:
1. Kommunen får besked om, at de har tilsidesat deres tilsynsforpligtelser efter byfornyelsesloven.
2. Kommunen får dertil besked om, at de ikke har opfyldt deres opgaver m.h.t. tilsyn med alment boligbyggeri.
Det er set med vores øjne et særdeles afgørende opgør med det mikrofonholdertilsyn, som vi ser nogle kommuner udføre i f. m. tilsynet med alment boligbyggeri.

Det indgik i sagen, at Frederikshavn Kommunes undervejs mente at lejeren i det lejemål, der var udgangspunkt for sagen – Trindelvej 70 02 tv. i Skagen – ikke skulle håndteres efter byfornyelsesloven – fordi det var en almen udlejningsbolig.

Konsekvensen heraf var reelt, at kommunen kom til at stå på det synspunkt, at en lejer måtte finde sig i at leve med skimmelsvamp i en almen bolig alene af den årsag, at den var almen.
Dertil viste kommunen i forhold til at føre et effektivt tilsyn efter almenboliglovgivningen alt for står langmodighed med at forfølge en boligforening, som man vedvarende traf aftaler med – der ikke blev efterlevet, hvorfor de i stedet burde være bragt til orden ved effektive pålæg.
Samlet er det noget vi nogen gange betegner som mikrofonholdertilsyn – og som er så skadeligt for den almene boligsektor.
Den danske model med et stort antal almene boliger – der udgør et fundament for at sikre alle en rimelig bolig – beror på, at den sektor administreres og drives tilfredsstillende. Kommunerne har i den forbindelse et stort ansvar som tilsynsmyndighed. I al virksomhed gælder, at små fejl vokser sig store – når fejl ikke rettes i tide. Derfor græmmes vi, når vi oplever kommuner der i misforstået kollegialitet hjælper almene boligselskaber med at skjule fejl frem for at bede dem rette dem.
Af den grund er vi meget tilfredse med Statsforvaltningens behandling af sagen omkring Frederikshavn Kommune, selvom sagsgangen har været lang.
Det indgår i sagen, at Socialministeriet har været spurgt af Statsforvaltningen, hvorved al offentlig ekspertise er sat ind på den rette afgørelse. Derfor er sagen også principiel langt udover Nordjylland.

For den konkrete lejer, – Kurt Trier Pedersen, – har forløbet været omkostningsfuldt. Tabene er kun i beskeden grad kompenseret på anden vis, hvorfor vi ser frem til at Frederikshavn Kommune er indstillet på at kompensere.

Tidligere presse og omtale af sagen ses bl. a. her:

https://www.skagensavis.dk/?p=8876 – Møde om skimmelsvamp blev tilløbsstykke

http://www.lejerneslo.dk/vilejere/ViLejere42009.pdf – Han blev lagt for had – nu investeres 100 mio. kr.

http://www.ft.dk/Folketinget/udvalg_delegationer_kommissioner/Udvalg/Boligudvalget/Nyheder/Nyhedsarkiv/Skimmelsvamp.aspx – Åbent samråd om skimmelsvamp i lejeboliger

Med venlig hilsen
Jørgen Dyrholm Jensen
Serviceleder
Lejernes LO Nordjylland
jj@vilejere.dk

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Næse til kommunen i skimmelsagen på Trindelvej' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger