
Hvorfor er der malet hvide striber på Højensvej?
27. juli 2010 - kl. 10:29 - af UGj
Et godt spørgsmål, synes flere Højen-boere, der har henvendt sig til avisen. En opringning til Park & Vej bringer opklaringen: Striberne i hver side af Højensvej er lavet for at dæmpe farten. Der har været mange uheld på Højensvej, og der køres ofte langt stærkere end de 60 km/t, der er tilladt indtil selve Højen, hvor grænsen er 40 km/t. Borgerne er utrygge ved farten, og efter flere henvendelser fra beboere, har man – med godkendelse i Byrådet – valgt at male hvide striber i begge sider. Projektet blev udført i går, den 26. juli.
“Striberne får visuelt vejen til at syne smallere, end den er, og det skulle dæmpe farten”, siger man i Park & Vej.
Hvis det ikke hjælper, er næste skridt at sætte farten ned til 50 km på den lange, lige strækning, der åbenbart er lidt for fristende for fartglade billister. Der er p.t. ingen planer om at male en midterstribe på vejen.
4 kommentarer til “Hvorfor er der malet hvide striber på Højensvej?” under annoncerne.
Har bemærket, at hastighedstavlerne med 60 km/t ER fjernet på Højensvej – så hastighedsgrænsen er nu 50 km/t.
Skal lige hilse og sige at vejbump larmer meget!
Bor selv lige ud til et…
Så spørger jeg bare…… hvorfor maler man så ikke de cykler op igen der forsvandt i sneen på skagavej ????
Det er meget godt med en fartdæmper til bilerne, men hvad med motorcyklerne, der absolut slår alle rekorder med hensyn til hastighed på Højensvej. Paul
Ps. nogle vejbump?