Jimmi Jørgensen på Galleri Gajhede på lørdag

Jimmi Jørgensen på Galleri Gajhede på lørdag

28. juli 2010 - kl. 0:19 - af

Et magisk lydunivers af stemningsfulde fortolkninger fylder lørdag den 31. juli 2010 rammerne ud på Galleri Gajhede, når Jimmy Jørgensen med band kl. 20.30 byder indenfor til en intim koncert med den karismatiske entertainer.

Med albummet ”Come Into My Sleep” byder Jimmy Jørgensen velkommen til et magisk lydunivers
med stemningsfulde fortolkninger af numre med særlig betydning for ham. Jimmy Jørgensen er nok mest kendt som frontfigur i ”Hotel Hunger” samt for sin medvirken i diverse teaterstykker og film. På de skrå brædder har han af flere omgange arbejdet sammen med musiker og producer Boi
Holm – bl.a. på forestillingerne ”Gasolin” (Dr. Dante), ”Beach Boys” (Århus Teater) og ”Come
Together” (Østre Gasværk).

Ventetiden mellem de daglige forestillinger brugte Jimmy og Boi på at slippe den musikalske
kreativitet løs i Bois studie på et loft på Christiania. Som Jimmy udtrykker det: ”Vi havde ikke noget at lave i løbet af dagen – så tiden skulle gå med et eller andet…” Pludselig opstod der et helt særligt flow under loftet, og et magisk lydunivers blev skabt over bare tre dage sammen med bassisten Anders “AC” Christensen, trommeslageren Jakob Høyer og pianisten Hans Henrik “HH” Præstbro. Resultatet ”Come Into My Sleep” udkom den 15. marts, hvor lytterne blev præsenteret for en stemning ud over det sædvanlige.

Albummet er en samling af covernumre – tilsat personlig fortolkning og en varm akustisk lyd. Efter flere år i træk at være blevet instrueret af andre, er ”Come Into My Sleep” et resultat af Jimmys behov for selv at definere vejen og udforske sine egne uredigerede fortolkninger. Titelnummeret ”Come into my sleep” danner rammen om, og inviterer lytteren ind i det stemningsfulde lydunivers, hvorefter man præsenteres for ”Running up that hill”, der fortolkes med sjælden indlevelse og nærvær. Fremtrædende på albummet er også ”I kissed a girl”, som fortolkes med et særligt glimt i øjet i bedste Jimmy Jørgensen stil.

Så vær forberedt på en aften med intensitet, stemning og en helt unik musikalsk oplevelse.

Husk også Benny Holst Trio søndag den 8. august 20.30.

Billetter: Mikael Gajhede, mikaelgajhede@gmail.com eller 24 45 15 10.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jimmi Jørgensen på Galleri Gajhede på lørdag ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger