Svær udekamp mod Hobro´s divisionsreserver

Svær udekamp mod Hobro´s divisionsreserver

29. september 2010 - kl. 0:09 - af

Lørdagens kamp for Skagens Jyllandsseriehold mod Hobro blev lige nøjagtig så svær en opgave, som vi havde frygtet/forventet. Vi vidste, at vi skulle spille tæt på optimalt for at tage points med hjem til Skagen. Lad os slå fast med syvtommersøm, at det var vi ikke i nærheden af på noget tidspunkt. Hobro lagde fra første fløjt et hårdt pres på os og vi kom meget skævt ind i kampen.

Vores målmand Henrik Andersen blev bombarderet fra første sekund. Henrik tog fint fra og spillede en god kamp, til trods for at han var impliceret i Hobros første mål. Et frispark blev slået godt ind i feltet, og Hobros 2meter mand Lars Justesen steg til vejrs og headede bolden hen over en fremstormende Skagen målmand. 1-0 til hjemmeholdet efter ca. 10 minutters spil.

Hobro fortsatte det aggressive fremadrettede spil, alligevel var det Skagen som var tæt på at udligne til 1-1 ved Kaspar Sørensen på et hovedstød, som gik tæt forbi mål. I det næste angreb scorede Hobro desværre til 2-0 ved den spillende træner Peter Thomsen, som fik alverdens plads ved bagerste stolpe, og han kunne uforstyrret heade bolden i nettet til 2-0 føring til Hobro. Elendig opdækning fra vores side. Peter Thomsen fortsatte sit onemanshow i resten af halvlegen og han scorede yderligere 2 mål til pausestillingen 4-0 til Hobro. De første 45 minutter var overstået og Skagen gik til pausen efter en pinlig indsats.

Pausen blev brugt til at få moralen genetableret og heldigvis hjalp snakken i pausen. I kampens 50. minut reducerede Kaspar Lundholm til 1-4, ganske kort tid efter han var kommet på banen. Senere i halvlegen havde vi behjertede forsøg ved henholdsvis Rasmus Andersen og Kaspar Sørensen. Desværre gav disse forsøg ikke udbytte.

Midtvejs i anden halvleg blev vi tilkendt et straffespark mod Mikael Andersen. Mikael eksekverer normalt selv straffesparkene, men grundet dårlig fod, bad han om at blive fri for at sparke. Da skytterne ikke ligefrem stod i kø for at sparke, tog Kaspar Lundholm initiativet. Desværre blev han læst af Hobros målmand. Stillingen forblev dermed 4-1 i Hobros favør.

Dette blev kampens resultat. Vi kan på ingen måde indvende noget imod Hobros velfortjente sejr, derimod må vi se indad, og mange af spillerne bør hæve niveauet til næste weekend. Vi møder Auning i en vital og særdeles betydende kamp, lørdag kl. 16.00 på Spar Nord Arena.

Husk at der før kampen lørdag vil være forkampe af U6 – U9 spillere. Disse kampe starter kl. 15.00.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Svær udekamp mod Hobro´s divisionsreserver' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2024 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger