Guidet omvisning: ”Alle mand til årerne!”
22. januar 2011 - kl. 7:50 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hver mandag kl.13.30-15 i januar til og med marts kan man på en kort guidet omvisning på Skagen By – og Egnsmuseum få et spændende indblik i livet som fisker og redningsmand i 1850erne. Derefter fortælles en dramatisk strandingsberetning i museets cafe, hvor der serveres en varm drik og en hjemmelavet bjesk. Arrangementet er gratis for museets gæster.
“Erato”
En virkelig helt!
Mandag d. 18.10. fortælles en yderst spændende historie om den svenske bark Eratos forlis ved Spirbakken d.7.2.1894. I en iskold brandstorm kæmpede hele tre redningsbåde en nat igennem for at redde den 20 mand store besætning fra druknedøden. Bølgerne knækkede redningsbådens kraftige årer som tændstikker, og Eratos store last af meterlange tømmerstokke rev sig løs og gjorde bølgerne endnu mere livsfarlige for de mere og mere udmattede redningsmænd.
Én mand gjorde sig bemærket i særlig grad den nat, nemlig fisker Christoffer Dalsgård der frivilligt, og med stor fare for sit ejet liv gjorde sit yderste for at redde de sidste søfolk fra det synkende skib. Hvad han gjorde, hvordan dramaet endte og hvad det afstedkom, får man at vide på mandag den 24. januar.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Guidet omvisning: ”Alle mand til årerne!”' til en bekendt