Skagen møder Hjørring i pokalen

arkivfoto

Skagen møder Hjørring i pokalen

5. august 2011 - kl. 15:06 - af

Sommerferien lakker mod enden og fodbolden ruller så småt igen. Mandag aften tager det lokale jyllandseriemandskab fra Skagen imod gæsterne fra FC Hjørring. Her er altså tale om et jyllandseriemandskab contra 1. division. På papiret er Hjørring kæmpefavoritter, men bolden er rund og der skal spilles om det. Pokalfodbold er jo netop karakteriseret ved overraskelserne og de uforudsigelige opgør.

Skagen har hidtil spillet 3 træningskampe som optakt til dette opgør. 1 sejr, 1 uafgjort samt et nederlag i disse kampe, mod henholdsvis Taars, Sæby og Frederikshavn. Kampene er blevet afviklet med forskellige mandskaber fra kamp til kamp, grundet ferieperioden.

Modstanderne fra FC Hjørring har ligeledes spillet 3 træningskampe mod Blokhus, samt Lindholm og Skive. 1 uafgjort samt 2 sejre er deres facit.

FC Hjørring har oprustet kraftigt på spillerfronten i sommerpausen. Den mest spetakulære signing er uden tvivl Karim Zaza som man har hentet i Aab. Karim har gennem årene vist højt superliganiveau i flere klubber. En soleklar forstærkning af FC Hjørrings hold. På den defensive del af holdet, har man ligeledes hentet en hollandsk samt en engelsk midterforsvarer. To klare forstærkninger til truppen. På midtbanen har man netop lavet en aftale med Sedin Alic som var kommet i overskud i Vejle.

Derudover har FC Hjørring hentet to profiler fra Arhus Fremads 2.

divisionshold. Alt i alt ser FC Hjørring ud til at have et spændende hold i støbeskeen. På trænerposten er der ligeledes nyt blod. Boye Habekost og Bora Zivkovic deler ansvaret i Hjørring.

Hjørring har premiere i 1. division fredag d. 12/8, i Viborg, altså blot

4 dage efter dette pokalopgør, hvilket uden tvivl gør at de vil tage pokalopgøret særdeles seriøst.

Skagen skal ud og spille frit fra leveren. Skagen har intet at tabe og alt at vinde. Dette skal kunne ses i spillernes tilgang til denne match.

Kampen er i øvrigt den sidste test for Skagens jyllandserieherrer inden premieren på jyllandserien, som foregår tirsdag d. 16/8 i Aalborg Freja.

Derfor mød op og bak op om de lokal fodboldherrer på Spar Nord Arena, mandag d. 8/8 kl. 18.30.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Skagen møder Hjørring i pokalen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER