Hvad er det værd?

Hvad er det værd?

19. oktober 2011 - kl. 9:42 - af

Få vurderet din kunst, når Kasper Nielsen fra auktionshuset Bruun Rasmussen gæster Skagens Museum.

Få vurderet dine kunstværker på Skagens Museum.

Torsdag d. 20. oktober kl. 17.30 til kl. 19 kan alle interesserede komme og få vurderet deres kunstværker på Skagens Museum. For tre år siden havde museet et tilsvarende arrangement og publikum strømmede til for at få eksperternes vurdering af deres kunstværker. Nu gentager Skagens Museum succesen, og denne gang er det Mr. ‘Hvad Er Det Værd?’, Kasper Nielsen, fra auktionshuset Bruun Rasmussen, som står klar til at vurdere publikums kunstværker.

Mange kender nok Kasper Nielsen fra tv-programmerne på DR “Hvad er det værd?”, som han har medvirket i siden 2001. Siden har han været vært på programmerne ‘Passion for’, hvoraf det ene program handlede om netop skagensmalerne, og lige nu kan han ses i “Kunstquizzen” på DR K.

Skagens Museum modtager hvert år mere end 300 forespørgsler vedrørende kunst af skagensmalerne og andre, skandinaviske kunstnere fra perioden omkring forrige århundredeskifte. Mens museets kunsthistorikere ofte kan hjælpe med oplysninger om kunstnerne og deres motiver, er det kun auktionshusenes eksperter, der kan svare på spørgsmål vedrørende kunstværkernes salgbarhed og værdi.

Alle er velkomne til at medbringe kunst, antikviteter og design både moderne og ældre til vurdering hos Kasper Nielsen torsdag d. 20. oktober kl. 17.30-19.

Pris: 100,- kr. (50,- kr. for medlemmer af Skagens Museums Venner og Klub Fyrtårnet).

Om Kasper Nielsen aka Mr. ”Hvad er det værd”
Kasper Nielsen er Vurderings- og salgsdirektør for Bruun Rasmussen Kunstauktioner A/S. Han har gennem de sidste små 20 år beskæftiget sig med kunst og antikviteter, og har siden 1996 været i auktionsbranchen. Kasper Nielsen er i Bruun Rasmussen leder af henholdsvis afdelingen for ekstern vurdering samt afdelingen for ældre malerier i København. Kasper Nielsen er generalist og har
derfor et bredt kendskab til billedkunst, kunsthåndværk samt samlerobjekter, dette indenfor både det moderne og ældre. Den primære personlige interesse ligger dog ved den ældre kunst. Kasper Nielsen er desuden kendt fra DR´s program “Hvad er det værd”?

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Hvad er det værd?' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger