Sct Hans: Vi gengiver talen her

Sct Hans: Vi gengiver talen her

25. juni 2012 - kl. 14:43 - af

Redaktionen har modtaget f√łlgende fra Paul Kj√¶r, der er Formand for Grundejerforeningen for Gammel Skagen:

Kære lokal avis.

Vi har brug for jeres hj√¶lp, idet grundejerforeningens Sankt Hans aftens arrangement kom til at lide under savnet af h√łjttaleranl√¶gget som desv√¶rre udeblev trods aftale. Derfor kunne b√•ltalen ikke h√łres af de mange, som stod lidt l√¶ngere tilbage p√• Solnedgangspladsen. Vi medsender derfor Elisabeths Fabritius smukke b√•ltale, som hylder Skagens store kunstnere og Gl. Skagens smukke natur og havet med et hip til politikere og transportministeriet om at g√łre sig f√¶rdige med kystbeskyttelsesprojektet, inden det er for sent.

Jeg håber, at der kan blive plads til at gengive talen i jeres mandags udgave.

_______________________________________

Elisabeth Fabritius Båltale Sankt Hans 2012

Sankt Hans Aften er glæde blandet med vemod. Glæde over, at sommeren er kommet, uagtet hvad vejret har at byde på, og vemod fordi vi dermed har passeret midsommer, og dagene allerede igen bliver kortere. Vi fejrer midsommer med bål efter hedensk skik.

Sankt Hans p√• Skagen er noget helt s√¶rligt. Her ved Danmarks nordligste b√•l har jeg fejret Sankt Hans hele mit liv. H√łjen – Gammel Skagen – har v√¶ret mit sommerland, som det var det for mine for√¶ldre og bedstefor√¶ldre, og som det er for min datter og mine br√łdre med b√łrn og b√łrneb√łrn.

Hvad er det her på Skagen, som vi storby-boer ikke kan undvære i vores liv? Det er naturen heroppe. Stranden, klitterne, de to have, hederne og milerne Рhele området fra Grenen og ned til et sted mellem Hulsig og Aalbæk er et land for sig, der ikke ligner noget andet i verden.

Man l√¶nges altid tilbage. At ligge i klitten om sommeren og h√łre l√¶rken i det ene √łre og br√¶ndingen i det andet, mens man indsnuser duften af hedens gr√¶sser og blomster er livsaligt. For nogen af os er det en livsn√łdvendighed at opleve netop det igen og igen.

Hver eneste gang man k√łrer over Hulsig Hede fryder man sig over, hvor forskellig den ser ud p√• alle √•rstider, brun med bl√• s√łer, eller gr√łn i tusind forskellige nuancer, eller rosa, gr√•violet og t√•get i d√łgnets ydertimer. Vinteren heroppe byder p√• m√łrke og alt fra stille frost til hylende snestorm ved det sortladne hav.

Naturen her er s√• s√¶rpr√¶get og s√• speciel, at den deler danskerne i to ‚Äď dem er synes her er for fladt og bl√¶sende og dem, der ikke kan undv√¶re de store vidder, de √•bne have og den h√łje himmel.

Dette land er s√• forskelligt som vel muligt fra b√łgeskovene og de fede landbrugsjorder sydp√•. Det var ukendt for danskerne i de store byer, indtil det for halvandet hundrede √•r siden blev opdaget og beskrevet, f√łrst af digterne og forfatterne, derefter af billedkunstnerne. Steen Steensen Blicher og H.C. Andersen var de f√łrste, s√• kom Holger Drachmann, der ogs√• var maler. Han har b√•de i ord og billeder skildret storm og stille p√• Skagen – b√•de sommer og vinter – i store f√łlelsesladede digte, tekster og malerier, og han har ogs√• skrevet den sang om Skagen, som vi skal synge om lidt. I 1879 gjorde hans bog om fiskeren Lars Kruses heroiske redningsaktioner Skagen landskendt, og Kruse og ham selv ber√łmt. Han elskede Skagen og boede heroppe de sidste √•r af sit liv og blev gravsat her i 1908.

Af malerne var det Michael Ancher, der √•bnede k√łbenhavnernes √łjne for Skagen. Da han kom hertil i 1874, var han elev p√• Kunstakademiet og havde ambitioner om at blive figurmaler, dvs. at male portr√¶tter og store kompositioner med mennesker. I Skagen opdagede han, at fiskerne havde stranden som arbejdsplads. F√łr der blev bygget en havn, var det her, de landede deres b√•de med fisk og fordelte fangsten imellem sig, her holdt de udkik efter skibe i havsn√łd, og fra nordstrand m√•tte de ofte s√¶tte redningsb√•den i s√łen og redde bes√¶tningen fra et strandet skib i land. Tilbage i 1870‚Äôerne var der i gennemsnit en stranding hver fjortende dag.

Fiskerne fandt sig hurtigt i, at Ancher iagttog dem og tegnede og malede, hvad han fandt interessant. Hans ligefremme v√¶sen og flid i alt slags vejr skabte respekt. Det blev til mange malerier af fiskernes h√•rde liv under den √•bne himmel, men Ancher malede ogs√• de aftener, hvor de holdt fri, hvor eksempelvis en l√¶gpr√¶dikant holdt andagt i aftensolen p√• stranden, eller hvor byens unge piger m√łdtes for at sludre og sladre.

For Ancher kom igen hver eneste sommer, ikke alene kun p√• grund af motiverne, men fordi han havde f√•et en fortrolig i krov√¶rten Br√łndums unge datter Anna, der selv tegnede og malede og af Ancher og et par af hans malerkammerater, der ogs√• kom til Skagen, blev opfordret til at l√¶re mere i K√łbenhavn. Det r√•d fulgte hun med store resultater, Anna blev Danmarks f√łrste store kendte kvindelige maler.

I 1880 fik Ancher sit store gennembrud p√• Kunstakademiets for√•rsudstilling i K√łbenhavn med maleriet ‚ÄĚVil han klare pynten‚ÄĚ, som blev k√łbt af Kongen, Christian den 9. S√• gennem et par √•r s√• vi det h√¶nge bagved dronning Margrethe under hendes √•rlige nyt√•rstale. Denne succes bet√łd, at Ancher og Anna kunne gifte sig, og da blev han hel√•rs Skagbo. Det fik betydning for Skagen, fordi det unge √¶gtepar blev omdrejningspunkt i den kunstnerkoloni, der opstod her.

I 1884 k√łbte de et lille beskedent hus p√• Markvej kun f√• minutters gang fra Annas for√¶ldre i g√¶stgiverg√•rden, og her levede de resten af deres dage, fra 1913 med en stor tilbygning, der mere end fordoblede husets areal. P√• forunderlig vis blev hele hjemmet bevaret og har siden 1967 v√¶ret museum og √•bent for publikum.

Og velkommen til siger jeg, der siden dengang har haft det privilegium at arbejde med dette rige kunstnermuseum, der i antal af kunstv√¶rker er det st√łrste her i byen, flere gange st√łrre end det, som Ancher var med til at stifte i 1907. P√• datteren Helgas f√łdselsdag den 19. august er der gratis adgang til aften√•bningen i Anchers Hus, hvor der er kul√łrte lygter i forhavens tr√¶er som i kunstnernes tid ‚Äď hvis vejret tillader det.

Kunstnerkolonier var et temmelig nyt f√¶nomen; det opstod i Frankrig som f√łlge af malernes nye interesse og mulighed for at arbejde ude i naturen. Nyt var det ogs√•, at Anchers generation af malere insisterede p√• at male pr√¶cis hvad de s√• og oplevede, uden at arrangere eller pynte p√• det valgte motiv. Malerierne skulle ikke l√¶ngere fort√¶lle historier.

Naturalisme og Realisme kaldtes de nye begreber, som b√•de Anna og Michael Ancher gik ind for. Sammen med ligesindede kunstnerkammerater, der i 1879 kom til Skagen, Karl Madsen og nordm√¶ndene Christian Krohg og Frits Thaulow, indledte de et opr√łr mod det etablerede kunstliv og var med til at skabe Det moderne gennembrud i den skandinaviske malerkunst. Her var Skagens s√¶rpr√¶gede, √łde natur i fokus, for den lignede slet ikke den natur, de √¶ldre kunstnere havde malet. Skagens landskaber og farver blev med andre ord en helt afg√łrende faktor i datidens moderne kunst.

Det skete alt sammen flere √•r, f√łr Kr√łyer kom til Skagen i 1882, men det var Kr√łyer, der i √•rene derefter gjorde Skagen ber√łmt internationalt, fordi han udstillede sine Skagensbilleder p√• de store moderne udstillinger ude i Europa. At Kr√łyer tr√¶ngte sig ind p√• Anchers enem√¶rker huede ham ikke, men de blev alligevel gode venner, ivrige jagtkammerater, og da Kr√łyers liv ved √•rhundredeskiftet gik p√• h√¶ld, st√łttede Ancher og Anna ham alt, hvad de kunne.

Gennem malerkunsten blev Skagen et begreb, og da jernbanen og turismen kom hertil fra 1890, var det p√• en gang naturen og den malerkunst, der s√• sl√•ende gengav den, som publikum ville se. Siden da har Skagen v√¶ret popul√¶r som feriem√•l for alle danskere og en del udl√¶ndinge med, og det er baggrunden for, at vi samles her i H√łjen b√•de lokale og sommerg√¶ster.

Der kom ogs√• kunstnere til H√łjen. Sidst i 1880erne logerede Christian og Oda Krohg og tre engelske malere i den gamle kro (Lille Klithus) lige her ovre. Fra 1940‚Äôerne boede maleren Valdemar Secher her fast, ligesom Alex Secher og hans kone Inga, der med sin eminente farvesans videref√łrte traditionen fra Anna Ancher. Vi mangler i Skagen et museum, der samler kunst af de mange gode malere fra det 20. √•rhundrede, og kunst i Skagen er stadig en levende tradition.

Det er alts√• mere en 100 √•r siden, at Skagen blev etableret som b√•de fiskerby og turistby, og i mange √•r var balancen nogenlunde harmonisk. Byen levede af fiskeriet og de industrier, der fulgte med, og sommerens g√¶ster kom fra alle samfundslag. Men den balance har √¶ndret sig i de sidste, skal vi sige tyve √•r, uden at man kan pege p√•, hvorn√•r og hvordan man burde have grebet ind for at undg√• det, vi oplever i dag ‚Äď et Skagen der p√• en side pr√¶ges af meget velhavende folk, der er her nogle f√• uger om sommeren og lader husene st√• tomme resten af √•ret. P√• den anden har den lokale befolkning f√•et stadig ringere muligheder for at have noget at leve af om vinteren. Det er ikke blot et lokalt f√¶nomen, det ses ogs√• p√• andre popul√¶re feriesteder, f.eks. i Frankrig.

Vi oplever det meget tydeligt her i H√łjen. Her ved Sankt Hans g√•r mine tanker tilbage til min barndoms Gammel Skagen, hvor sommerg√¶sterne var i mindretal. H√łjen tilh√łrte stadig de gamle fiskerfamilier, Gaihede, Thrane, Christoffersen, Ruth, Ottesen og mange flere. Mange af dem var sv√¶re at forst√•, s√• skagsk de talte, sv√¶rest tante Malle, Amalie Christoffersen. Her var to k√łbm√¶nd, mejeri- og br√łdudsalg og en rigtig levende smed med h√łns i udhuset, og s√• var der b√•de jernbanestation og busforbindelse til byen fra tidlig morgen til sen aften, f√łr min tid ogs√• en skole. Og hele tre is- og souvenirboder om sommeren. H√łjdepunktet var rednings√łvelserne, som de lokale gennemf√łrte med imponerende kraft. B√•den blev k√łrt med heste ud ad stranden mod vest, b√•den sat i s√łen og roet ud gennem br√¶ndingen, raketten blev fyret af og b√•den roet ind langt l√¶ngere mod √łst. For os byboere var det en v√¶ldig, skr√¶kblandet begivenhed. H√łjen var med andre ord et levende, fungerende lokalsamfund, hvor der var mulighed for at klare sig √łkonomisk √•ret igennem.

Dengang blev der ogs√• passet p√• kysten. Det sted, hvor vi st√•r, hed ikke Solnedgangspladsen men Hulvejen, fordi der endnu var h√łje klitter p√• begge sider af vejen her. De er nu bl√¶st v√¶k, fordi der ikke hvert √•r er plantet marehalm. Det gjorde man f√łr i tiden for at holde p√• klitterne, for meget af H√łjen l√• allerede p√• tredje revle, vidste man. I dag kan man se H√łjens huse nede fra stranden, og det kan ikke blive ved at g√•.

Vi kan gl√¶de os over, at der er passet godt og grundigt p√• Skagens vegetation og lokale byggeskik, og at fine arkitekter p√• fornem vis har form√•et at b√¶re de traditionelle tr√¶k over i nutiden. Det tjener som forbillede for hele landet. Kystsikringen m√• tages lige s√• alvorligt, men her svigter b√•de kommune og kystdirektorat. Det kan ikke passe, at sikringen blot er et lokalt problem, at det er den enkelte lille grundejerforening, der skal organisere og finansiere bevaringen af den almindeligt vedtagne kystlinie. Vi savner ogs√• den brede sandstrand her i H√łjen. Lad os f√• den igen – for min skyld gerne ved hj√¶lp af r√łr. Derfra kan klitterne bygges op igen, s√• det sted, vi elsker, ikke forsvinder i havet. Skagen tilh√łrer hele Danmark, b√•de naturen og kulturarven; kystsikringen b√łr v√¶re et landspolitisk ansvar.

Glædelig midsommer og tak for ordet.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Sct Hans: Vi gengiver talen her' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter ogs√• tredjeparts statistik-software som anvender cookies, s√• vi l√łbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at l√¶se avisen uden at der lagres cookies p√• din computer, s√• ved at forts√¶tte accepterer du automatisk.

ACCEPTER