Besparelser skal igen ramme de ældre i kommunen

Besparelser skal igen ramme de ældre i kommunen

8. september 2012 - kl. 10:50 - af

Socialudvalget i Frederikshavn Kommune har besluttet at rengøring hos ældre, skal være en del af de nye sparemuligheder.

Det vil bl.a. sige, at der skal spares penge på køkkenhjælp, på rengøringsniveau og på nominering til plejeboliger.

Udvalget mente også, at man kunne spare på ledsagelse af gangbesværede ældre over 67 år.

Der skal i alt findes en besparelse på to procent på budgettet for 2013.

Udvalget bestemte dog, at visse områder ikke må rammes af besparelserne. Det gælder tilskud til foreninger og klubber på ældreområdet, klubber for voksne handicappede, ligesom aktivitetscentre for ældre ikke må rammes.

10 kommentarer til “Besparelser skal igen ramme de ældre i kommunen” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

10 kommentarer til “Besparelser skal igen ramme de ældre i kommunen”

  • Per Kempff-Nordkap

    Kære Bjarne
    Tak for dit svar, der vel også gav god grund til overskriften i artiklen.

    Jeg kan læse, at det faldt dig lidt for brystet , at jeg lød som jeg beklikkede dig i ikke at forstå budgettet. Jeg har slet ikke troet at du ikke forstår budgettallene, men det var sammenhængene mellem, hvad staten har pålagt os at gøre og som vi bare har at gøre – så må det koste hvad det vil og det vi selv kan bestemme og så de forpligtigelser vi har påtaget os. Lige den problematik gik du let hen over.

    Jeg er enig i din annalyse, at kommunen med stor præcision er ført direkte mod afgrunden, som det vist hedder.

    Når det er rigtig slem – da er det tidspunktet til at lægge sporene således, at når man gør de svære øvelser, så peger de i den rigtige retning.
    Det gør de også i Frederikshavn – for de har været her før sammen med os andre – og svaret var med Sørensen og Wise og nu Møller og den meget kreative direktør mer centralisering og affolkning af udkanten af en falleret udkantkommune.

    Jeg kan læse af dit svar, at du tror, at jeg bare synes, at vi skal bruge – det gør vi i Liste H – slet ikke, men vi vil gerne bruge penge på at flytte stillinger tilbage til Sæby og Skagen for det skaber vækst.

    Hvormange af de 3,5 miliarder vi bruger bestemmer vi selv over og hvor mange er der bare ikke noget at gøre ved – det synes jeg er et vigtig grundlag for at kunne vurdere, hvorledes vi forsvarligt kommer videre – for gør vi det ikke ordentlig så ender vi, som sidste år og året før dette og alle årede før dette i denne salige stor kommunens levetid men underskud på underskud akkumuleret til halvanden milliard.
    Det viser sig nu også, at det er ikke farven på regeringen, der hjælper os – vi skal hjælpe os selv – det kræver dybe knæbøjninger, men hvem gide bøje sig hvis øvelsen ikke har virkeligheden i sig men alene er en reprise af tidligere fiaskoer.

    Det er det, der er problemet, I skulle lægge det frem som i luksus fælden forståetligt for enhver – det skal vi betale, det har vi og hvad kan vi så få.
    Det er efter vor opfattelse at lægge gift ud for fælleshandling, når vi andre ikke kan se om vore avsagn virkelig batter.

    med venlig hilsen
    Per Kempff-Nordkap
    http://www.liste-h.dk

  • Frederikshavn kommune har ansøgt om at hæve skatten til næste år. Prisen for nye mursten til skole i Frederikshavn er sandsynligvis nu skattestigning og nedprioritering af kerneområder som f.eks. de ældre og kvaliteten af selve indholdet i skolerne. På grund af serviceforringelser etc. i Skagen, burde Skagen fritages.

    Måske vil det være bedre at komme under administration, for enhver kan se, at vi ikke p.t. har kompetente folk til at styre denne kommune – men det bliver en temmelig stor opgave at rydde op i dette morads.

  • Thorbjørn Hulsig

    Kære Michael Egelund, redaktør på netavisen Skagens Avis.
    Det var da en meget farvet overskrift.
    Du ved jo godt at skatteprocenten i år er steget 0,4 procentpoint og næste år 2013, stiger 0,6 procentpoint.
    Og det betyder selvsagt at kommunen mangler penge, og derfor må de folkevalgte politikere se ganske alvorligt på det med at få økonomien til at hænge sammen. Abstrakt sagt det med budgettet.

    Jeg er 67 år og er taknemmelig for den folkepension jeg får. Jeg finder ingen grund til at beklage mig selvom den udbetalte folkepension blev mindre i år pga. af skattestigningen og igen bliver mindre næste år
    .
    Kommunen er i vanskeligheder, og som det gode skib, der må ride en storm af, så må man se må udgifterne. Og det er en svær kamp, når man er så godt vant som man er i dette land. Vi må have en anden tankegang. Vi skal holde op med at bruge ordet besparelser som i sit følelseslag har hvor er det dog synd for den og den gruppe hvor besparelserne rammer. Vi skal forlade offertanken, det med at nu går det igen ud over nogle. Det vil det altid gøre, sådan er vilkårene i politik og samfund. I stedet for besparelser, så sige at det og det har vi ikke råd til i det omfang vi plejer at få. Sådan er virkeligheden år 2012.
    Tak for optagelsen Michael, vh. Thorbjørn Hulsig

  • Kære Per
    Som sædvanlig må jeg indrømme at jeg ikke fuldt ud forstår dine tanker og holdninger og i dette tilfælde måske heller ikke helt hvad det egentlig er du spørger om, men jeg vil da af et ærligt hjerte forsøge at svare, vel vidende at du ikke altid lader dig distrahere af fakta!
    Når jeg således skriver, at der intet er besluttet endnu er det nu engang et faktum!
    Det er også et faktum, at kommunen, på trods af Venstres og de konservatives løfter om økonomisk genopretning, er i overhængende fare for at komme under statslig administration! Eller med andre ord: vi er ved at gå fallit!
    Hvis det skal undgås, kræver det meget drastiske besparelser på næste års budget, og til hjælp for vi politikere som skal vedtage budgettet, har forvaltningen fremlagt en lang række grimme besparelsesforslag, som vi nu skal forholde os til. På trods af at der også er lagt op til en skattestigning på 0,6 procent er der lagt op til, at der skal spares 2procent på budgettet, svarende til godt 50 millioner. Vi havde budgetmøde i byrådet igår, og her blev det klart, at selv det på sigt, ikke redder os fra konkurs!
    Det skal siges, at venstre, sf og de konservative selv i den alvorlige situation ønsker at bruge 45 millioner på at ombygge Ørnevejens skole i Frederikshavn til administration så man kan tømme rådhusene i Skagen og Sæby som derefter kan stå tomme og til salg i årevis! Dybt tåbeligt og dybt uansvarligt når man helt omkostningsfrit kunne flytte administrative afdelinger som ikke kan være på rådhuset i Frederikshavn, til delvis tomme og velfungerende bygninger i Skagen og Sæby og dermed styrke vore lokalsamfund med tiltrængte offentlige arbejdspladser!
    Du spørger mig om skatten skal op eller ned og jeg gir dig gerne et klart svar: Hvis valget står mellem at forringe forholdene yderligere for vore børn og vore ældre, foretrækker jeg at hæve skatten istedet.
    Og jo- jeg kan berolige dig med, at jeg efterhånden har været med så længe at jeg godt kan gennemskue budgetforslaget!!
    Det var et behjerte forsøg på, så kort som dette forum tillader, at svare på dine spørgsmål, og nu glæder jeg mig så usigeligt meget til at høre, hvilke tiltag liste H vil foreslå, for at føre vores kommune ud af den situation det siddende byrådsflertal har sat os alle i??
    Med venlig hilsen
    Bjarne Kvist

  • Per Kempff-Nordkap

    Kære Bjarne – du klandrer vor stakkels redaktør af avisen for at være for hurtige på aftrækkeren – fordi der er jo ikke besluttet noget endnu.

    Der har du da ret alt er ikke besluttet, men noget er der beslutte eller ville alle der ikke sidde der og kløjs idet – men hvad er der besluttet nu. Hvor meget snakker de om, når de sidder og snakker besparelser? – Direktionens budgetforslag er da ikke hyggelæsning, men det skal vi måske ikke tage os af.

    Bjarne du sidder i Økonomiudvalget – kan du ikke fortælle, hvad det er for en øvelse I sidder med lige nu.
    Hvor meget skal der spares eller skal jeg måske spørge hvormeget synes du der skal spares – skal skatten op eller ned – skal der flere arbejdspladser til Frederikshavn.
    Måske kan du ikke helt overskue budgettet forslaget og det er ikke nedladent ment Budgettet er skrevet således, at ikke mange om nogen virkelig kan se de reelle sammenhængen – hvormeget er vi tvunget til at akceptere og hvor meget kan vi selv beslutte og hvormeget har vi allerede akcepteret

    Jeg synes du skylder os sagesløse oplysning før du beslutter for så er det som sådan lige meget for så kan vi bare sige NÅ

    Med venlig hilsen
    Per Kempff-Nordkap
    http://www.liste-h.dk

  • Hvad med at spare på på socialudvalget i Frederikshavn……..??Kunne det ikke gi noget??

  • Selv om jeg hverken er en del af det siddende byrådsflertal eller af socialudvalget, synes jeg anstændigvis det bør siges, at ovenstående overskrift og artikel er i direkte strid med sandheden!
    Der er IKKE truffet beslutning om besparelser på hverken rengøring til de ældre, på normering til plejeboliger, på ledsagelse til gangbesværede eller på køkkenhjælp som det hævdes i artiklen!
    Der er alene fremlagt et besparelsesforslag fra forvaltningen, som nu skal politisk behandles. Et forslag som jeg under ingen omstændigheder vil stemme for og som jeg næppe tror nogen anden politiker i byrådet vil stemme for.
    Jeg vil derfor kraftigt opfordre avisens redaktør til fremover at sætte sig ordentligt ind i tingene, inden artikler som denne, med et direkte usandt indhold, sætter gang i en debat som intet har med virkeligheden at gøre.
    Med venlig hilsen
    Bjarne Kvist

  • Det er altid noget at der snart ikke er mere at lukke i skagen så nu bliver det nok snart frederikshavns egen tur til at spare !

  • Hvor er det beskæmmende til evighed at opleve at det eneste fantasien hos vore politikere rækker til er nedskæringer/besparelser osv i den dur. Man kunne da forvente at de såkaldte politikeres forstand skulle kunne række lidt længere. Det er på tide at borgerne nu må forlange at der ses helt anderledes på de problemstillinger vi står overfor. I enhver privat virksomhed bliver tingene grebet helt anderledes professionelt an, kan vi gøre tingene nemmere, bedre og billigere. Har vi de rigtige ledere, er de blevet udstyret med de rette kompetancer, har medarbejdere i tilstækkelig grad medindflydelse på udviklingen og dermed får et større ansvar for arbejdspladsen og brugernes ve og vel.Er der for meget buearakrati, møder, rapportering. Der er masser af muligheder for at se opgaverne fra andre vinkler, og dermed få betydelig mere ud af de tilrådeværende midler, og dem er der mange af, og samtidig give de borgere som har behov for hjælp og støtte en værdig behandling. Man kunne eksempelvis prøve sig frem med nogle pilotprojekter på forskellige områder for at afprøve nogle nye metoder og kompetencer. Snart er vi i et valgår. Det er nu vælgerne skal rette sin focus på hvem af kandidaterne der besidder evner til at med virke til at drive kommunen som en forretning, og ikke som et automatiseret sparekatalog. Som det har foregået i alt for lang tid, kan det ikke blive ved!

  • Skam jer !

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Besparelser skal igen ramme de ældre i kommunen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER