Silas Holst bød på Tango

Blandt aftenens musikalske indslag var Holmens Herrekvartet.

Silas Holst bød på Tango

11. oktober 2012 - kl. 9:57 - af

Silas Holst bød på tango til Skagens-fest i København.

Næsten 200 gæster fandt mandag aften vej til Avenue Hotel i København, da hotellet var rammen om arrangementet ”Skagen i København”. Erhvervskvinden Anna Thygesen og operasangeren Jens-Christian Wandt stod bag initiativet, og havde fået både Ruths Hotel og Skagen Fiskerestaurant til at medvirke. Aftenen blev en stor flot fest, som formede sig som en hyldest til Skagen, hvor underholdning, mad og konkurrencer fortalte ”Skagens-historier”.

Buffeten bugnede med lækkerier – bl.a. pølser og skinke fra Slagter Munch, fiskefrikadeller fra Skagen Fiskerestaurant, Foie Gras fra Ruths Hotel, øl fra Skagen Bryghus og østers fra Nørreport Fiskehus.

Blandt gæsterne var Skagens turistchef Lene Kappelborg, Leder af Grenen Kunstmuseum Kirsten Lind, Jesper Winther fra Skagen Fiskerestaurant og direktør fra Ruths Hotel Peter Christian Jensen.

– ”det blev en rigtig god aften for Skagen” – siger Peter Christian Jensen, ”dette initiativ er noget af det bedste jeg har set, og jeg håber at det kan blive et årligt tilbagevendende arrangement”.

I løbet af aftenen var der konkurrencer hvor man bl.a. kunne vinde cykler, sølvtøj fra Georg Jensen, hotelophold, ure fra Skagen Design og bøger og bjesk fra Skagen.

Blandt kendisgæsterne var danseren Silas Holst, der netop nu er aktuel i Vild med dans. Han donerede på stedet et gavekort til en tango-time, et gavekort der gjorde stor lykke hos den kvindelige gæst der vandt .

Både Anne Thygesen og Jens-Christian Wandt var taknemmelige over aftenen forløb,

– ”vi er meget glade for den opbakning vi har mødt overalt”, siger Jens-Christian Wandt, ”jeg er imponeret over alle dem der stiller op gratis, både bag receptionen og foran receptionen, medarbejdere og kunstnere, alle har gjort et kæmpe arbejde i den gode sags tjeneste”.

Entréindtægten fra arrangementet gik ubeskåret til organisationen Barndrømmen, som har til formål at give udsatte børn i Danmark, kulturelle oplevelser de ellers aldrig vil få.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Silas Holst bød på Tango ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger