Flydebroer fra Tyskland til Ålbæk

Flydebroer fra Tyskland til Ålbæk

15. november 2012 - kl. 8:25 - af

Tirsdag d. 30.oktober ankom tre lastbiler fra Tyskland til Strandby havn. Med sig havde de 6 stk, 12 tons flydebroer.

Det er PC ( Strandby) som har foranlediget denne proces ved havnebyggeriet og sammen med bådefolk og fiskere fra Aalbæk  stået i spidsen for monteringen af trærammer/fendere omkring flydebroerne.

Flydebroerne blev med kran løftet ned i havne-bassinet i Strandby Havn, og fredag den 9. november, blev de med PC og Jens Jacobsens kuttere slæbt  til Aalbæk. Den ringere plads på Aalbæk Havn, var årsagen til at proceduren skulle foregå fra Strandby.

Mange hjælpere fra Bådelaug og Fiskerilaug var klar med småbåde til at hjælpe med bugseringen ind igennem havnen. Havne-assistent Birthe Vadsager,- Formanden for Aalbæk Bådelaug Niels Andersen (vodbinderen),—Calle Møller- Thorkil Lønnerup;-George Jacobsen; – Ole Simonsen;- Carsten Bøhl;- Lars;- Kasper Jørgensen, hjalp til.

Vejret var perfekt til dette arbejde,  næsten stille,  9+ grader, dog en svag brise fra syd, så havet opførte sig fra den pæne side.

For tiden er elever og lærer på Teknisk Skole i Fr.Havn i gang med at fremstille Y-bomme, som senere i vinter skal påmonteres flydebroerne til bådenes pladser.

Indvielsen af den nye havnedel foregår søndag d. 2.december  kl. 13.

Tekst: Ingrid M.Jensen
Foto: Inger Nielsen 

2 kommentarer til “Flydebroer fra Tyskland til Ålbæk” under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “Flydebroer fra Tyskland til Ålbæk”

  • Godt at se havnens brugere ( fiskere og bådejere ) stå sammen og løfte i fælles flok, vedrørende udvidelsen af Ålbæk Havn. Ros til fotografen for den fine dokumentation.

  • Sikke spændende og flotte billeder, Inger,
    der fortæller historien om nogle af de sidste
    tiltag på Aalbæk Havns udvidelse !!!
    Godt gået, Inger (-;=

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Flydebroer fra Tyskland til Ålbæk' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger