
Så er det fest…
19. maj 2013 - kl. 8:30 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Når Kulturhus Kappelborg fredag den 24. maj om aftenen åbner dørene til vel nok årets koncert med Shaka Loveless med band!
Shaka Loveless er en af tidens hotteste kunstnere, og spiller for fulde huse over hele landet.
Han har med ”Tomgang”, ”Ikke mere tid” og ikke mindst ”Dans din idiot” virkelig fået sat et solidt aftryk i dansk musik. Det bliver et brag af en aften!”
Kappelborg har tidligere været tæt på at entrere med andre kunstnere af Shakas kaliber, men har på grund af for få nødudgange måttet takke nej. Med etableringen af nødudgangen ud mod Chr. X’s Vej lever Kappelborg nu op til sikkerhedskravene, og vejen er banet for flere større koncerter.
Billetsalget er godt i gang, og arrangørerne forventer at kunne melde fuldt hus inden for en uges tid.
Festen er arrangeret i samarbejde med Buddy Holly, og koncertbilletten udløser 1 gratis drink og 1 shot på Buddy Holly efter koncerten (aldersgrænse: 18 år).
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Så er det fest…' til en bekendt