Ambitiøs Tuxen-satsning på Skagens Museum

Kunsthistoriker Lise Svanholm i selskab med Skagens Museums direktør Lisette Vind Ebbesen og nogle af Tuxens gamle dagbøger.

Ambitiøs Tuxen-satsning på Skagens Museum

18. juni 2013 - kl. 9:10 - af

Skagens Museum er i fuld gang med at forberede den første store retrospektive udstilling om maleren Laurits Tuxen siden 1953. Udstillingen skal vises på Skagens Museum i sommeren 2014, og selvom der er et lille års tid til, er forberedelserne allerede i fuld gang. Det bliver en udstilling som både sætter fokus på Tuxens værker og nære tilknytning til Skagen og på hans liv og rejser rundt i Europa hvor han bl.a. portrætterede flere af datidens konger og dronninger. Museet har allerede fået tilsagn om vigtige lån fra flere privatsamlere i USA og fra Buckingham Palace i London. 

Flere danske museer ejer enkelte værker af Laurits Tuxen, men hovedparten af hans malerier er gennem årene havnet i privateje, og er dermed ukendte for mange. Det er formodentlig manglen på en større offentligt tilgængelig samling, der gør at han efter sin død har stået i skyggen af fx vennen P.S. Krøyer. De blev ellers i deres karrieres spæde begyndelse betegnet som to af datidens største talenter herhjemme, og faktisk var det i mange henseender den unge Tuxen der tog de første og største skridt ud i verden, for siden at tage Krøyer med sig. Denne rolle som banebryder for en ny generation af billedkunstnere under det moderne gennembrud, tog dog pludseligt en helt anden – og meget anderledes drejning da Tuxen i starten af 1880’erne valgte en vej som royal portrætmaler. Dermed blev Tuxen fraværende, under kunstnerkoloniens helt store blomstringstid i Skagen, hvor nogle af Skandinaviens mest talentfulde kunstnere dengang samledes.

Skagens Museum har igennem det sidste år efterlyst værker af Tuxen i privateje, i et forsøg på at skabe et samlet overblik over kunstnerens livsværk. Det har resulteret i et stort antal henvendelser, primært med værker som hidtil har været ukendte i offentligheden. Registreringen af Laurits Tuxen værker startede allerede i midten af 1980’erne på initiativ af forfatter og kunsthistoriker Lise Svanholm, og det er et arbejde som Skagens Museum nu har overtaget. Foreløbigt er det blevet til 1600 værker, som lige nu er ved at blive registret i de kunstfaglige databaser, både til brug for eftertiden og i arbejdet med at kunne beskrive Tuxens kunstneriske karriere bedst muligt.

Til udstillingen i Skagen i sommeren 2014 er der allerede en del vigtige låneaftaler på plads, og museet har et godt overblik over temaerne i ophængningerne. Blandt de vel nok mest prominente udlånere er det engelske kongehus, repræsenteret ved Royal Collection Trust, Buckingham Palace, hvorfra Skagens Museum har fået lovning på to af Tuxens værker. Billeder der er malet i forbindelse med dronning Victorias først 50 – og senere hen 60 års regentjubilæum. Malerierne skildrer dels regenten i selskab med en meget omfangsrig familie, dels dronning Victoria i karet under regentjubilæet. 

Museumsinspektør Mette Bøgh Jensen, der er kurator på udstillingen og har været med til forhandlingerne om udlån til museet – synes alligevel at hele den langvarige proces har været alt arbejdet værd: ”Tuxen er en fantastisk spændende og meget alsidig maler, der aldrig helt har fået den anerkendelse han fortjener. Samtidig har hans royale gruppeportrætter aldrig før været vist i Skagen, og det bliver derfor meget interessant at se. Specielt når de bliver præsenteret i en større sammenhæng.”

Tuxen var desuden en af de fem som var med til at stifte Skagens Museum, så en særudstilling med ham giver på alle måder god mening, og der tegner sig allerede nu en stor og spændende kunstbegivenhed til næste sommer. 

Fakta

 Udstillingen vises på Skagens Museum fra 3. maj – 14. september 2014.

 Udstillingen bliver til i samarbejde med Fuglsang Kunstmuseum på Lolland-Falster, som viser udstillingen i vinteren 2014-2015.

 Udstillingen kommer til at rumme ca. 100 værker herunder altså to udlånt fra det engelske kongehus.

 Tuxen malede et stort portræt af den danske kongefamilie i midten af 1880’erne, hvilket for alvor satte gang i hans karriere som fyrstemaler. Maleriet hænger i dag på De Kongelige Repræsentationslokaler på Christiansborg, hvorimod Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot ejer flere andre Tuxenværker bestilt af kongehuset.

 Skagens Museum ejer omkring 90 værker af Tuxen, inklusiv malerier, skitser og skulpturer

 Laurits Tuxen var en fortagsom mand, der bl.a. stiftede den alternative kunstskole Kunstnernes Studieskole, samt det der i dag hedder Billedkunstnernes Forbund.

 I forbindelse med udstillingen bliver der lavet et større stykke forsknings- og formidlingsarbejde, som bl.a. kommer til at resultere i et større udstillingskatalog med tekster af bl.a. kunsthistoriker Lise Svanholm, kunsthistoriker og seniorforsker ved Det Kongelige Bibliotek Elisabeth Fabritius, museumsdirektør ved Den Hirschsprungske Samling Marianne Saabye, Ph.d. Thyge Christian Fønns, museumsinspektør ved Skagens Museum Mette Bøgh Jensen samt museumsinspektør v. Fuglsang Kunstmuseum Gertrud Oelsner.

 Laurits Tuxen er også allerede på læberne i en anden forstand, da det lokale Skagen Bryghus som en del af det faste sortiment har lanceret en rødbrun tysk inspireret Tuxen-øl.

 Der er stadig åbent for værkhenvendelser, så privatejere må meget gerne henvende sig – også selvom de ikke er interesseret i at udlåne deres værk. Alle henvendelser behandles fortroligt.

 Den sidste store retrospektive Tuxen-udstilling herhjemme var på Charlottenborg i 1953.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Ambitiøs Tuxen-satsning på Skagens Museum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2021 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER