
Skagens Havns bestyrelse på plads
1. februar 2018 - kl. 5:55 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
På Byrådets seneste møde blev de sidste pladser i bestyrelsen for Skagens Havn besat.
Det gik helt som forventet, idet Byrådet godkendte indstillingerne af kandidater. Direktør Niels Arnold Lund valgtes til bestyrelsesformand – et hverv han har bestridt siden starten af 2014. Desuden valgtes Søren Svendsen og Karsten Hjelm Christensen tillige med Leo Mikkelsen, der var indstillet af Skagen Havneforum. Der er blandt havnens personale gennemført valg af medarbejderrepræsentant, hvor resultatet blev genvalg af driftschef Mikal Nielsen.
Jf. § 5 i Vedtægter for Skagen Havn består havnebestyrelsen af 7 medlemmer. 2 medlemmer blev udpeget direkte af Frederikshavn Byråd på det konstituerende møde i december måned, nemlig Bjarne Kvist (A) og Flemming Rasmussen (DF). 3 eksterne medlemmer udpeges af Byrådet, heraf den ene som formand. 1 medlem indstilles af Skagen Havneforum, og 1 medlem vælges af og blandt medarbejderne ansat i Skagen Havn.
Willy B. Hansen fortsætter som havnedirektør. Han blev ansat ved Skagen Havn i oktober 2003.
Niels Arnold Lund er direktør og var i årene 2000-2007 leder af storkundeafdelingen i Spar Nord Bank A/S. Herfra skiftede han til en karriere inden for bestyrelsesarbejde og direktør for Board Governance, der som den eneste i Danmarks udbyder certificering af bestyrelsesarbejdet for virksomheder, organisationer og enkeltpersoner. Niels Arnold Lund er uddannet inden for den finansielle sektor og har en MBA.
Via dette link kan man se mere om havnens organisation:
http://www.skagenhavn.dk/dk/om-skagen-havn/fakta/organisation
Læs mere her om havnens formand:
https://www.board-governance.com/om-os/bestyrelsen/
https://www.pressport.com/pressrelease/4062/spar-nord-direktoer-skifter-til-det-private-erhvervsliv
Tekst af Per Rye
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Skagens Havns bestyrelse på plads' til en bekendt