Rasmus Erichsen og Peter Vårmark Byrdal er instruktører.
Fitness og styrketræning er også for unge
7. januar 2019 - kl. 10:05 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
I LOOP og LOAD Fitness tilbyder man fitness og styrke træning for de unge fra 8 år.
Træningen foregår i speciel designet maskiner fra en af verdens største producenter af fitness udstyr – Amerikanske HOIST Fitness-KIDZ maskinerne er stillet op i en oval cirkel med 15 trænings stationer. De unge træner 45 sekunder ved hver station, og man skal igennem 2 runder.
Udover dette er der også mulighed for at forbedre de unges kondition med et stort udvalg af løbebånd, Cross trainere, cykler og romaskiner.
I LOOP og LOAD fitness ligger man meget vægt på at de unge træner i trygge rammer, derfor gives der altid en grundig gennemgang af alle maskiner, desuden er der ansatte som holder øje med, at det foregår korrekt.
Udover KIDZ konceptet tilbydes der også et KIDZ CROSS hold hver torsdag kl. 17.15 til 18.05.
Her har LOOP en instruktør fast tilknyttet.
På dette hold kan alle KIDZ medlemmer frit deltage, dog skal de tilmelde sig holdet hver torsdag.
På holdet træner de unge både kondition og styrke på en sjov måde.
Som noget helt nyt tilbydes der fra tirsdag d. 15. januar STYRKETRÆNING FOR UNGE.
På dette hold er der tilknyttet en uddannet fitnessinstruktør, som lærer de unge teknikken bag styrketræning i maskiner og frivægte, samt vægtstænger.
Holdene afvikles i alt 10 gange, og der er kun plads til 8 deltagere på hvert hold.
Holdene er både for drenge og piger.
Holdet starter tirsdag d. 15. Januar.
- Holdet for 12 til 14 årige er tirsdage kl. 15.00 til kl. 15.50.
- Holdet for 14 til 16 årige er tirsdage kl. 16.00 til kl. 16.50.
”Kom ud i LOOP Fitness og hør nærmere” opfordre Peter og Rasmus, som er instruktører på holdene.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Fitness og styrketræning er også for unge' til en bekendt