En række hjælpemidler betragtes nu som forbrugsgoder

Illustrationsfoto.

En række hjælpemidler betragtes nu som forbrugsgoder

16. maj 2020 - kl. 9:04 - af

Social- og sundhedsdirektøren indstillede forud for det seneste møde i Socialudvalget, at udvalget godkendte, at følgende produkter fremover betragtes som et forbrugsgode: rollatorer, kugledyner, sengebånd og rebstiger, oppustelige hårvaskebakker samt albuestokke.

Sagen har været sendt til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Handicaprådet har tiltrådt direktørens indstilling. Ældrerådet støttede ligeledes Social- og Sundhedsdirektørens indstilling, men Ældrerådet ser dog med bekymring på den stigende egenbetaling for de ældre.

Et flertal bestående af Socialdemokraterne Ole Rørbæk Jensen, Bent H Pedersen, Karl Falden, Tina Nymann og Irene Hjortshøj samt Venstres Helle Madsen godkendte indstillingen. Et mindretal bestående af DF’s Kasper Lau kunne ikke tiltræde indstillingen. Kasper Lau har siden skrevet et indlæg om sagen, som er bragt her på avisen.

Af Socialudvalgets budget 2020 fremgår det, at der skal spares 0,5 mio. på Hjælpemiddelenhedens område. Socialudvalget har efterfølgende set på forslag til, hvordan en del af besparelsen kan findes.

Lovgivningen åbner for ændringer

Lovgivningen giver mulighed for, at en række produkter, der på nuværende tidspunkt udlånes som hjælpemidler, kan betragtes som forbrugsgoder.

Et forbrugsgode er således et produkt, der produceres til den almene befolkning, og som kan købes i almindelig handel. Dermed produceres produktet ikke længere udelukkende som et hjælpemiddel til at afhjælpe et handicap.

Hvis borgeren har behov for et sådant produkt pga. en funktionsnedsættelse, kan det betragtes som et forbrugsgode. Når der er tale om et forbrugsgode, skal borgeren selv betale hele udgiften, hvis produktet koster under 500 kr. Hvis det koster over 500 kr., kan borgeren få 50 % i tilskud fra kommunen. Der kan kun gives tilskud til samme produkt én gang. Produktet vil være borgeren ejendom.

Ud over de ovennævnte produkter er der ikke mulighed for at finde besparelser ved at ændre hjælpemidler til forbrugsgoder. Det skyldes, at mange af de produkter, kommunen bevilger som et hjælpemiddel, ikke kan karakteriseres som produkter, der produceres til den brede befolkning.

Borgeren kan hurtigt blive mindre selvhjulpen

Det forventes, at ændring af de nævnte produkter fra hjælpemiddel til forbrugsgode vil give en samlet besparelse til indkøb og kørsel på ca. 120.000 kr.

I dagsordenen blev det påpeget, at med en egenbetaling for produkterne er der den risiko, at nogle borgere vælger ikke selv at købe produktet. Hjælpemiddelenhedens erfaring fra tidligere er dog, at dette kun vil ske i få tilfælde.

Hvis nogle borgere vælger ikke at købe forbrugsgodet, kan det især betyde en hurtigere forringelse af borgerens fysiske funktionsniveau pga. et lavere aktivitetsniveau. Dermed vil borgeren hurtigt blive mindre selvhjulpen og derfor afhængige af andre. I sidste ende kan det betyde en ekstra udgift for den kommunale visitation til personlig pleje og praktisk hjælp. Vurderingen er dog, at det problem meget sjældent vil opstå!

Tekst: Per Rye

2 kommentarer til “En række hjælpemidler betragtes nu som forbrugsgoder” under annoncerne.

Kommentarer Kommentarer
Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

2 kommentarer til “En række hjælpemidler betragtes nu som forbrugsgoder”

  • Flemming H Olsen

    Ja; hvor småt kan det mon blive?!

    Tror sku’ middelklassen (socdem) selv tror de kan sætte deres egen standarder for, hvor ringe og lidt hensyn der behøver blive taget til folkepensionister der er afhængig af diverse ydelser såsom varmehjælp pensionstilskud mm.
    En skændsel mod dem der har deltaget aktivt siden 16 års alderen på arbejdsmarkedet.

    Med langt op til en million i årsindtægt?!

  • Kim Hedemark

    En mega skamplet er du Irene Hjortshøj på Skagen – dig som har med så mange mange af de svageste mennesker i Skagen at gøre, at du ikke engang kan SE deres behov for livskvalitet i hverdagen. I min optik – blev du fyret på stedet. Men det sker nok ikke, da de lokaler socialdemokrater kan gøre lige hvad det passer dem. Jeg kan ikke engang glæde mig til det næste kommunalvalg – Frederikshavn og Birgit S Hansen sidder på alt i kommunen med den ulige stemmefordeling.

Der er lukket for nye kommentarer...

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'En række hjælpemidler betragtes nu som forbrugsgoder' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2023 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER