
Christina Madsen Kristiansen. Privatfoto.
Unge skal have en god start på arbejdslivet – eller hvad?
22. januar 2026 - kl. 8:15 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Hvis unge skal have en god start på arbejdslivet, skal der markant andre boller på suppen, lyder det fra Fællesformand for HK Nordjylland, Christina Madsen Kristiansen, og Formand for HK Handel Nordjylland, Jon Harild.
Af Fællesformand for HK Nordjylland, Christina Madsen Kristiansen, og Formand for HK Handel Nordjylland, Jon Harild.
I Jobpatruljens seneste rapport fra 2025 tegner der sig et trist billede af fritidsjobberes arbejdsliv. Det vil sige unge mennesker i alderen 13 – 17 år.
Rekord mange unge oplever en så presset arbejdsdag, at de får fysiske mén af deres arbejde. Tallet er nemlig på sit historisk højeste niveau på hele 20,6%. Det er en stigning på 3,5% siden 2024. De fysiske mén kan blandt andet være hovedpine, udslæt, rygsmerter og varige mén, fritidsjobberen nu skal leve med. Tallet var på sit historisk laveste i 2019, hvor procentdelen lå 11,6%. Det vil sige, der er sket en stigning på 9% de sidste 6 år – nærmest en fordobling.
Derfor kommer det måske heller ikke som en overraskelse, når der i 2025 var hele 30,7%, der meddelte, de manglede instruktion i blandt andet tunge løft, træk, brug af maskiner og brug af kemikalier. Det har også resulteret i, at næsten hver tredje – 27,5% – løfter og/eller skubber mere end tilladt.
Det er også over hver femte, der ikke får de pauser, de er berettigede. Pauserne er det naturlige afbræk fra arbejdet, vi alle har brug for. Spørgsmålet er, om der er en sammenhæng mellem manglende pauser og flere fysiske mén. Når det så kommer i forlængelse af, at over hver femte også selv skal finde afløser, når de er syge, så er der noget, der er helt skævvredet.
Noget tyder på, de unge ikke får den start på arbejdet, de lovmæssigt har krav på. De problematikker, vi opridser, er dikteret af lov. Det vil sige, det ikke er op til forhandling, hvorvidt unge skal have pauser, selv finde afløser, når de er syge og have instruktioner i, hvordan bestemte opgaver skal løses. Det er lovgivningen, der dikterer, hvordan rammerne for fritidsjobberne er.
Man skal have in mente, det her er jo ikke blot noget, der påvirker fritidsjobberne, mens de er 13 til 17 år. Det er erfaringer og oplevelser, de tager med videre. En god start er essentiel for et sundt og langt arbejdsliv, men rapporten viser en trist udvikling. Og de unge skal jo have en god start på deres arbejdsliv – eller hvad?
Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Unge skal have en god start på arbejdslivet – eller hvad?' til en bekendt