Koncert til fordel for Hospice Vendsyssel Støtteforening

Foto: Toke Bjørneboe.

Koncert til fordel for Hospice Vendsyssel Støtteforening

6. august 2026 - kl. 5:50 - af

Torsdag d. 13. august 2026 kl. 19.00 giver Ensemble Hovaldt koncert i Abildgård Kirke i Frederikshavn til fordel for støtteforeningens arbejde på Hospice Vendsyssel.

Det er 1. gang, at den stjernespækkede koncert afholdes i Frederikshavn. Der medvirker kunstnere fra ind- og udland.

Ensemble Hovaldt består af messingblæsere, som fremfører værker, og som på skift er solister. Solisten ved denne velgørenhedskoncert er opera- og musicalsangerinde LouiseFribo, ligesom Jens Gaardbo er konferencier gennem hele koncerten.

”Jeg glæder mig helt vildt til igen at komme til Vendsyssel og denne gang til Frederikshavn med dette fantastiske ensemble, her har vi altid haft et godt publikum. Jeg ser frem til med glæde at være med til at sætte fokus på dette vigtige område og arbejde”, siger Louise Fribo.

Koncerten giver koncertgæsterne mulighed for at komme i god stemning med smuk musik, samtidig med at de rækker hånden ud mod sårbare mennesker i vores samfund og rejser penge til et godt formål.

Traditionen tro deltager der internationalt anerkendte solister. I år kan publikum opleve solotrompetist James Fountain fra London Symphony Orchestra, trompetist Holger Sandegaard Johansen fra Det Kgl. Kapel, hornist Susanne Skov, basbasunist Martin Reinhardt fra Aarhus og Ian Bousfield tidligere solobasunist i Wiener Philharmonikerne.

Ian har i år en ganske særlig solo på programmet, en melodi han har haft med rundt i hele

verden og opført ved de koncerter, hvor han har været solist.

Ensemble Hovaldt har eksisteret i 19 år og har gennem årene givet koncerter rundt omkring i hele landet, i kirker, ved Vendsyssel Festivalen og er flere gange blevet transmitteret i radioen. Den røde tråd i ensemblets arbejde har været at bringe musikere fra Europas førende symfoniorkestre sammen og ad den vej sikre et meget højt musikalsk niveau og samtidig være tro og loyal overfor den arv, der findes indenfor dette specielle område.

”Mange, der har kontakt med Hospice, har haft udfordringer og svære oplevelser, de er i sorg, og i disse situationer forsvinder fokus ofte fra de pårørende og mest udsatte. Denne koncert skal sætte fokus på det frivillige arbejde og rejse penge. Kvaliteten er i top, jeg har lavet et spændende program, og derfor håber jeg selvfølgelig, at der kommer et stort publikum. Der er behov for penge til det vigtige arbejde, som støtteforeningen og de mange frivillige udfører. Det er mit mål, at vi kan komme op i nærheden af 50.000kr., ”  som kan gå til arbejdet” fortæller Thomas.

Ensemblet arbejder efter en model, hvor samtlige udgifter dækkes af fonde, fagforeninger, virksomheder, organisationer og handlende mv., så entréindtægterne går ubeskåret til støtteforeningens arbejde på Hospice Vendsyssel i Frederikshavn.

”Vi har med stor glæde mærket, at mange bakker op om denne  koncert og dens formål. Mange forskellige har ydet støtte eller bidraget, så vi sammen med Abildgård Kirke kan afvikle denne  koncert.

Vi har oplevet en enorm stor opbakning. Udover de fantastiske blæsere så er jeg meget glad for, at jeg i år har fået Louise med som solist. Sidste år var hun aktuel på Det Ny Teater i Sound of Music og har senest medvirket i en musikforestilling ”Stolt” på Folketeateret i København. Louise har i år 25-års jubilæum som sanger, hvilket bl.a. markeres her i august med Aarhus Symfoniorkester og med os i Frederikshavn. Louise leverer altid varen, og det kan publikum altid glæde sig til”, siger Thomas Hovaldt.

Tid: torsdag den 13. august 2026 kl. 19.00

Sted: Abildgård Kirke, Frederikshavn

Billetter: kan købes via Billetto.dk, hos Lædermagasinet i Danmarksgade i Frederikshavn og på Hospice Vendsyssel.

Vil du kommentere på ovenstående artikel, så brug kommentarboksen under annoncerne.

Kommentarer
Anbefal via e-mail

Skriv en kommentar

Alle felter skal udfyldes, men din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Koncert til fordel for Hospice Vendsyssel Støtteforening' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger