Per Nyholm om Ukraine

Per Nyholm om Ukraine

22. oktober 2023 - kl. 6:48 - af

Mandag den 30. oktober taler Jyllands Postens mangeårige korrespondent og nuværende klummeskriver i Folkeuniversitetet i Skagen om den blodigste krig i Europa siden 2. verdenskrig.

Per Nyholm vil mange huske for hans reportager fra krigene på Balkan i halvfemserne og for indsigtsfulde artikler og kronikker om kultur og politik i Europa og i EU. Han er også forfatter til en række bøger, mest kendt er nok Europæerne (2010) med følsomme og kritiske beskrivelser af mennesker i hele det Europa, som Per Nyholm har bevæget sig flittigt rundt i. Den seneste udgivelse (udkommet på forlaget Valdemar i Aalbæk på årsdagen for den russiske invasion i februar) er en ukrainsk krønike ”Undervejs i blodets land”. I dag skriver han vidende søndagsklummer med skarpe holdninger til mange fænomener, især selvfølgelig krigen i Ukraine, mn også til fx konflikten mellem den spanske stat og den catalanske selvstændighedsbevægelse.

Per Nyholm er bosat i Østrig, men kommer til Skagen direkte fra endnu et besøg i Ukraine. Han vil naturligvis tale om den aktuelle situation der, men også om koloni- og nationalstaten Ukraine, om landets historiske bånd til Skandinavien, om dansk sikkerhed i Europas nye geopolitiske situation, om demokrati, diktatur og fascisme.

Ruslands angrebskrig i og mod Ukraine ser Per Nyholm som en krig vendt mod Europas demokratier og derfor en krig, som Ukraine og Europa må og skal vinde. I denne sammenhæng vil han også komme ind på krigen i Europas nabolag – forholdet mellem Israel og Hamas har han også stor indsigt i, skarpe meninger om og markante holdninger til.

Per Nyholm holder to foredrag i Danmark i denne omgang. Arrangementet i Århus melder alt udsolgt, men heldigvis kommer han også til Skagen.

 Arrangementet finder sted i Skagen Bio d. 30. oktober kl. 16.30 – 18.30.  Pris kr. 100,-  ved indgangen, hvor også  MobilePay kan benyttes.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Per Nyholm om Ukraine' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger