Mad er ikke bare næring. Det er livskvalitet, værdighed og et vigtigt socialt samlingspunkt
29. maj 2026 - kl. 7:11 - af Jeanette Wildenhoft
Det er dybt bekymrende, at man i jagten på en besparelse på 2,2 millioner kroner vælger at ramme nogle af de mest sårbare mennesker i vores samfund – de ældre og borgere på bosteder, som i forvejen har meget lidt at glæde sig til i hverdagen.
Mad er ikke bare næring. Det er livskvalitet, værdighed og et vigtigt socialt samlingspunkt.
Duften af mad fra et rigtigt køkken, lyden af aktivitet og et varmt, veltillavet måltid betyder langt mere, end mange politikere tilsyneladende forstår.
For mange beboere er dagens måltider et af dagens absolutte højdepunkter. Mange ældre er småtspisende og andre kæmper med underernæring.
Frisklavet mad serveret tæt på borgerne giver ofte bedre appetit og mere lyst til at spise. Når maden reduceres til opvarmede plasticbakker eller leveret til opvarmning fra et centralkøkken, så mister man noget menneskeligt og meget vigtigt.
Samtidig bruger det offentlige millioner på konsulenter, rapporter og IT-løsninger, som ofte ikke skaber mærkbar værdi for borgerne. Men når det handler om ordentlig mad til ældre og svækkede mennesker, så skal der spares. Resultatet bliver vakuumpakket mad fra centralkøkkener, hvor kødet ofte er tørt og svært at tygge, og grøntsagerne reduceret til smagsløs mos. Det er ikke værdigt.
Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler dem, der har mest brug for omsorg – ikke på hvor effektivt vi kan fjerne den sidste smule livskvalitet for at få et budget til at gå op. Vi kan ganske enkelt ikke være det bekendt.
Det kan undre mig, at mennesker ikke går mere op i ældremaden og omsorgen generelt på plejecentrene. Potentielt kan vi og vil vi måske alle ende der før vi aner der, er det så den form for ernæring og pleje vi ønsker
Mange reagerer først stærkt på forholdene i plejesektoren, når de selv får en forælder, partner eller bedsteforælder tæt på et plejecenter — eller når de selv begynder at tænke på alderdommen mere konkret. Det er dog ofte på det tidspunkt ressourcerne ikke er stærke nok og kræfterne til at kæmpe for ændringerne, måske ikke er tilstede.
Mad og omsorg på plejecentre handler jo ikke kun om “service”. Det handler om værdighed, helbred, livskvalitet og i mange tilfælde også om overlevelse. Underernæring blandt ældre er et reelt problem i mange lande, også i Danmark. Når appetitten falder med alderen, bliver kvaliteten af maden endnu vigtigere: smag, duft, næringsindhold, fællesskab omkring måltidet og tid til hjælp.
Jeg ved godt:
Mange mennesker har svært ved at forestille sig selv som gamle og plejekrævende.
Ældre har ofte mindre politisk og økonomisk “gennemslagskraft” end andre grupper.
Plejepersonale arbejder ofte under tidspres og manglende ressourcer, selv når de gerne vil gøre mere.
Problemerne er tit usynlige for folk uden direkte kontakt til sektoren.
Vi kan finde undskyldninger og vi kan forklare, men i sidste ende handler det om manglende ordentlighed.
Jeg synes det er et paradoks, at vi i samfundet bruger enorme ressourcer på sundhedsteknologi og behandlinger, men mindre energi på de daglige ting, som faktisk betyder mest for mange ældre: god mad, tid til samtaler, ro, nærvær og stabil pleje, som skal forhindre at de ikke skal ende på sygehusene og dermed belaste der, hvilket jeg tænker er det der sker i dag.
Hvordan ønsker vi selv at blive behandlet, når vi bliver gamle og sårbare? — ønsker vi ordentlighed og ikke bare “opbevaring”
Hvorfor skriver jeg dette indlæg? Det gør jeg, fordi jeg har en søster, der som 62-årig kom på et pleje- og omsorgscenter, og som nu snart er 71 år.
Jeg har kæmpet for, at hun både fik ordentlig omsorg og ordentlig mad.
Hun bor ikke på det samme plejecenter i dag, men blev flyttet efter cirka 3,5 år. Hvis jeg ikke havde kæmpet den kamp for hende, så havde hun ikke levet i dag.
Derfor tænker jeg, det er vigtigt, at medierne bider sig fast i de historier, som virkelig kommer til at omhandle os alle på et tidspunkt.
Personligt frygter jeg mere at ende på et uværdigt plejehjem end selve døden.
Med venlig hilsen
Lene Munk
Krattet 1, Lønstrup
4 kommentarer til “Mad er ikke bare næring. Det er livskvalitet, værdighed og et vigtigt socialt samlingspunkt” under annoncerne.
Loading ...
Jeg kørte i bil fra Skagen til Svendborg i dag. Turen startede 06.30 så jeg måtte vente længe på lokale nyheder og selvfølgelig P1.
Den første historie jeg hørte fra de lokale nyheder var om Marie som glædede sig hver dag til at spise – fordi hun kunne lugte madlavningen. Marie er 88 år og hun var en god husmor – som hun siger, men da hun blev alene og boede i egen bolig tabte hun sig; for lysten til at lave mad udeblev.
Nu er Marie på plejehjem og kan lugte madlavningen hver dag – hun glæder sig til bøf med bløde løg, boller i karry ….. for hun kan lugte madlavningen og får appetit af sin lugtesans.
Nu har Marie taget nogle kilo på, og er vendt tilbage til sin gamle kampvægt. Så hun er glad og tilfreds.
Jeg har parkeret min bil i Svendborg. Jeg er 71 år gammelog ved ik, hvornår jeg får brug for hjælp – for alt kan jo træde ind.
Lige nu er jeg cykelvej for de demente i Svenborg og måske det bliver min tur lige om lidt – og jeg skal sidde uden et ordentligt måltid mad, der gør mig glad.
Ps. Da jeg gik på pension søgte Faaborg Midtfyn Kommune madudbringere. Jeg tænkte, at det var lige noget for mig – altså at køre rundt til de gamle og aflevere et godt måltid.
Jeg blev desværre skuffet over opgavens indhold, som lød:
Du får en rute, afleverer maden i køleskabet og kører igen…
Jeg spurgte så om omsorg. Og beskeden var citat: du må ikke bruge tid på at samtale med borgeren. Hvis borgeren har brug for akut hjælp, skal du ringe til ambulancetjenesten eller sosu-assistenten.
Jeg takkede selvfølgelig nej tak til tjansen.
Hvorom alting er.
Så er en besparelse på 2,2 millioner skal nu omplaceres i “ varme hænder”.
For mig lyder det KOLDT.
hvor er det trist at læse at det skal gå ud over maden til de ældre, de betaler jo masser af penge til maden på plejehjem, de spiser jo ikke så meget mad, trist de skal straffes igen og igen, selv på personlig pleje bliver der sparet på, aslt er på tid, de stakkels i hjemmeplejen skal køre hurtigt, for mange gange er der ikke taget højde for køretid, nu vælter det snart med turister igen, flere biler holder og spærrer. jeg selv får personlig hjælp, som er nødvendigt, det er jævnt tit den der kommer står og undskylder at de ikke kan være til tiden, for så skal de være ved og samtidig indenfor samme minut ved mig, og kun for at spare, sørgeligt, håber ikke det er nødvendigt jeg skal ende på et plejehjem.
Det er en skandale hvis de ældre skal i gang med mikro makromad igen.
Det prøvede vi jo med Kurt Kirkedal i spidsen for 25 år siden med nyt køkken til millioner på Ankermedet.
Det endte i en stor skandale
Nu må Skagen Byting igang med en underskriftsindsamling, så vi får galskaben stoppet en gang for alle.
Vi har et spisekort med mere end 200 forskellige retter fra hele verden her i huset
Vi er mange gange om ugen 2 kokke på i køkkenet og laver byens bedste mad hver dag helt fra bunden.
Nu glæder vi os til de nye kartofler fra haven og jordbær med fløde i store mængder
MVH
Poul
Spot on
Hvor er det godt skrevet.
Man vil spare på maden, men der er åbenbart råd til at ansætte 2 nye direktører i Frederikshavns kommune.