6. November – Læserbreve kommunalvalg 09
6. november 2009 - kl. 9:22 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
SkagensAvis modtager dagligt læserbreve angående kommunalvalget der, efter min mening, ikke er lokalt relateret. Men hvad der her i valgkampen er vigtigt for indbyggerne i den gamle Skagen Kommune skal ikke være op til mig at afgøre. Derfor denne artikel, hvor jeg samler læserbrevene sammen. Disse generelle indlæg vil dagligt blive lagt på avisen under ovenstående fælles-logo.
Indlæg og læserbreve, der direkte vedrører den gamle Skagen Kommune, vil naturligvis blive lagt på avisen under egen overskrift som hidtil.
SkagensAvis.dk ønsker alle et godt valg
Michael Egelund (webredaktør)
( Læserbrevene bliver bragt i den rækkefølge de er modtaget )—————————————————————————
Af Søren Mølholt Kjellberg
Byrådskandidat (S)
Børn, unge og voksne.
Børn, unge og voksne skal sikres rammer, som giver mulighed for gode oplevelser. Jeg vil målrettet arbejde for at kvalitetsudvikle vore folkeskoler. Uddannelse til alle er en af vore allervigtigste udfordringer i de kommende år. Klubber og foreninger i Frederikshavn Kommune skal ligeledes have den bedste mulige støtte til deres arbejde. Som formand for Sportsrideklubben Lerbæk ved jeg at foreningernes kæmpe indsats, er medvirkende til at skabe et indholdsrigt kultur- og fritidsliv for kommunens borgere, unge som gamle.
————————————————————————-
Til kamp for arbejdspladser
Af Tina Kjellberg
Kandidat til Regionsrådet (S)
I denne svære tid, hvor mange mister deres arbejde, er det vigtigt at arbejde hårdt for at fremme mulighederne for at bevare arbejdspladser i hele regionen.
Samtidig må vi gå nye veje for at tiltrække nye muligheder for beskæftigelse, og som et redskab til det ser jeg arbejdet med at skabe netværk.
Det er utroligt vigtigt for fremtiden, at vi i vores nordjyske region får skabt relationer på tværs af mange af de kendte grænser, og det skal gøres på en måde, så vi sikrer rum for kreative mennesker, der tør og kan skabe udvikling.
Vi skal turde se muligheder frem for begrænsninger.
—————————————————————————
Af Lektor Peter Laigaard, Lektor Frederikshavn Handelsskole, Byrådskandidat (V).
FOLKESKOLEN SKAL UDVIKLES – IKKE AFVIKLES.
Når vi alle fra tid til anden ser boligprogrammerne i fjernsynet, hører man altid ejendomsmæglere i forbindelse med prisfastsætningen fremhæve ordet ”beliggenhed” – gentaget tre gange – som altafgørende for en boligs værdi. Jeg vil gerne fremhæve uddannelse tre gange på alle niveauer som det altafgørende for en både langsikret sikring af vores velfærdsstat, og for en mere meningsfyldt tilværelse for den enkelte.
Jobbene forsvinder og vender aldrig tilbage
Når kriser fra tid til anden rammer vores samfund forsvinder tusindvis af arbejdspladser. I Danmark ser man det overalt, ikke mindst i den private sektor, hvor det ofte rammer industriarbejdspladserne. Danfoss, Grundfos og Vestas har afskediget medarbejdere. Her i Frederikshavn har vi det alt for tæt inde på livet. Som alle ved har MAN Diesel og Martin og deres underleverandører sagt farvel til rigtig gode medarbejdere.
Heldigvis er vi et af de samfund i verden, der er allerbedst skruet sammen til at håndtere disse kriser. Vi har et fleksibelt arbejdsmarked, hvor vi via vores efteruddannelsessystemer er gode til at omskole og efteruddanne – ikke mindst i perioder med stigende arbejdsløshed. Bedst illustreret, da jeg forleden nede på handelsskolen mødte min gode ven, der arbejder på Danish Crown i Sæby. Han var på IT-kursus, fordi virksomheden er inde i periode med lav aktivitet. For den enkelte kan sådanne kursusforløb her og nu synes uden perspektiv, når man nu ”bare vil have et arbejde og tjene nogle penge”.
MEN når konjunkturerne vender, ved man, at kun halvdelen af de jobs, der tidligere blev udført af ufaglærte og lavt uddannede, kommer tilbage. Resten af jobbene er i globaliseringens navn flyttet til udlandet. Uanset hvor meget man knokler, og uanset hvor meget vi automatiserer, kan vi aldrig få en produktivitet, der overstiger en kineser, der er villig til arbejde til 10-15 kr./time, når vi selv mener, vi skal have en løn på 120-150 kr./time. Enten må man gå ned i løn for at konkurrere på den del – eller også må man have de kompetencer, der berettiger lønnen.
Det er den udvikling, vi altid har kunnet registrere – og den fortsætter bare endnu hurtigere. Tænk på de 70.000, der tidligere syede tøj i Danmark eller de flere tusinde vi havde i Frederikshavn, der byggede skibe. Senest har Vestas fyret 1.300 der byggede vindmøller, som vi derfor heller aldrig kommer til at bygge i Frederikshavn, som nogle går og drømmer om. Det bliver ikke den slags arbejdspladser satsningen på ”energiby” kommer til at kaste af sig.
Kun med uddannelse kan vi være med helt fremme
På Frederikshavn Handelsskole havde jeg nylig en god diskussion med en elev omkring det at få en elevplads i Spar Nord. Eleven havde fået at vide, at det var sidste gang, banken tog en student fra Handelsgymnasiet – i fremtiden vil Spar Nord kun ansætte finansøkonomer. Parentetisk kan jeg fortælle, at en finansøkonom er en 2-årig uddannelse videregående uddannelse.
Eleverne, der havde planlagt orlov for senere at søge i elevplads i en bank, blev naturligvis skuffede over bankens nye politik på uddannelsesområdet. Det er vanskeligt at forlige sig med, at en 3-årig gymnasial ungdomsuddannelse ikke længere er nok til at få elevplads i en bank – før i tiden kunne man være heldig at få job i banken med en erhvervsuddannelse. Hvorfor det?
Fordi det at arbejde i en bank også er blevet et komplekst job, hvor man ikke længere ”bare” får lov til at sidde ved kassen, betale folks regninger, stemple checks, udbetale kontanter, veksle valuta etc. Det skal man også kunne, men man skal også kunne rådgive kunder om komplicerede låneformer ved bolighandel.
Forskellen på uddannede og uuddannede er markant
Jobs i dag er derfor langt hen af vejen anderledes ”designet” end før i tiden. Folk klarer nemlig selv deres bankforretninger med homebanking og E-boks. En naturlig udvikling i vores samfund, og hvis man vil være med på den udvikling, hedder nøgleordet uddannelse. Alle må være indstillet på at blive målt og vejet på den værdi, man til enhver tid tilfører sin arbejdsplads, uanset om det er en offentlig eller privat virksomhed.
På et meget spændende foredrag for nylig på Frederikshavn Handelsskole fortalte forsker Hans Henrik Knoop, at man samfundsøkonomisk kunne opgøre forskellen på, at man valgte et aktivt liv som produktiv samfundsborger, der betalte sin skat i forhold til et liv på overførelsesindkomst til 20 mio. kr. – pr. borger vel og mærke målt over en 20 års periode!
Når vi ved, at over 9 ud af 10 på kontanthjælp ikke har en ungdomsuddannelse, har vi simpelthen ikke råd til at miste bare en eneste, der kunne have gennemført en.
Alt for mange elever er ikke parate til en ungdomsuddannelse, når de forlader folkeskolen
Vi mennesker har en naturlig lyst til at lære og udvikle os, og vi må spørge os selv om, hvor denne lyst og evne går tabt. Vi må sætte massivt ind for at undgå frafald på ungdomsuddannelserne, men vi må også se kritisk på vores folkeskole. Leverer man her den vare i form af elever, der er klar til at tage en ungdomsuddannelse?
Mit bud er, at manglende politisk handlekraft er den reelle årsag til at samspillet mellem folkeskolen og ungdomsuddannelser ikke er godt nok. Vi bliver nødt at lave de nødvendige strukturelle tilpasninger i folkeskolerne, så de passer til en virkelighed med et faldende børnetal.
En folkeskole i forfald
Her i Frederikshavn Kommune falder elevtallet med ca. 1.000 elever – inden 2013, hvilket enhver kan se på Frederikshavn Kommunes hjemmeside. Det forudsætter naturligvis, at man kan gå på hjemmesiden. På min datters skole har det trådløse internet været nede længe. Mange steder anvender man gamle og forældede materialer. Dertil kommer skoler præget af manglende vedligeholdelse og uhumske toiletter. Endelig har vi et efterslæb, når det handler om efteruddannelse af lærere og pædagogisk udvikling.
Derfor skal vi gøre noget ved klassekvotienterne og derfor skal vi holde med at ofre penge på utidssvarende og unødvendige skoler. Hvis vores børn og unge skal have en chance her i livet og i øvrigt forsørge og passe os, når vi bliver gamle, må vi tage udgangspunkt i, hvad vore børn har behov for. Vi skal under ingen omstændigheder satse på at sammenlæsning af klasser på forskellige alderstrin er løsningen. Dertil er der alt for stor forskel i udviklingen hos børnene.
At lancere “verdensklasse folkeskole” i Frederikshavn kommune er i den sammenhæng kun en yderligere frustration for os alle involverede – ikke mindst børnene som burde være det som det hele handlede om.
Når politikerne fører strudsepolitik
Det er ikke rimeligt at overlade til skolebestyrelserne, hvorvidt skoler skal sammenlægges eller nedlægges. Vi vælger politikere for at de skal have mandsmod til at træffe disse beslutninger. Hvad skulle vi ellers vælge dem for?
Jeg ved, at lukning af folkeskoler ikke er noget tema under valgkampen – heller ikke for mit eget parti. Lad mig blot konstatere, at der siden 1990 er lukket små 400 skoler i Danmark. Så andre steder i landet ved man godt, at pengene kun kan bruges en gang.
Det er ikke så svært at gøre det bedre
Jeg kender helt konkret til to steder i Frederikshavn kommune, hvor man netop tager udgangspunkt i eleverne – ja man betragter dem faktisk som værdifulde mennesker, som man helst ser hver dag helst. Og det gør ikke spor, hvis de er glade og tilfredse – og at de viderebringer den gode stemning. Dem som vil have dette bekræftet kan bare finde det spændende interview som findes på www.kanalfrederikshavn.dk med lederen af privatskolen Jørgen Jensen. Han fortæller her, hvad man kan gøre med indretning af spændende lokaler, stor medarbejdertilfredshed og kunder der står på venteliste!
Eller tag ned på Frederikshavn Handelsskole, som i dag fremstår som en tip-top moderne skole med lækre lokaler for elever og lærere med alt i AV udstyr i lokalerne, vandkølingsautomater på gangen til eleverne der bare kan tage koldt vand, auditorium, kantineforhold osv. På Handelsskolen kan man nemlig godt regne. Her ved man, at under 26 elever i en klasse giver underskud. Til sammenligning går min datter i en folkeskoleklasse med 14 elever. Handelsskolen har i øvrigt oplevet en flot fremgang af nye elever, medens andre handelsskoler har haft nedgang, og dette skyldes ikke alene gode lærere! Handelsskolen scorer topkarakterer i alle undersøgelser mht. de fysiske rammer for undervisningen – de har nemlig prøvet en anden virkelighed.
Lærerne i folkeskolen gør et fantastisk job. Nu må politikerne tage sig sammen og få samlet eleverne, så der kan blive råd til at give eleverne og lærerne ordentlige rammer, de kan udvikle sig i. Der kan så også blive råd til to-lærer ordninger og anden specialindsats for dem som har svært ved at følge med.
Undersøgelser viser, at der andre steder i landet er forskelle i priser pr. elev på mellem 40.000 til 90.000 pr. elev alt afhængig af, hvor undervisningen foregår. Tallene er mig bekendt aldrig lavet her i Frederikshavn, så det kunne vi passende starte med at få undersøgt.
Alternativet til en ny struktur og en ny indsats er ikke-eksisterende
I øjeblikket sker der en overflytning af økonomiske ressourcer fra børne- og ungdomsområdet til andre områder pga. befolkningsforskydningen. Det gør det så endnu mere påtrængende at få lavet strukturelle ændringer i folkeskolen – ellers kan vi fortsætte med bevidstløs at lade administrationen skære 3 % yderligere hvert år. Det kommer der ikke meget udvikling af.
Det kan altså lade sig gøre, hvis vi begynder at tænke på vores børn som kunder og behandle dem som sådan.
Jeg har dyb respekt for mennesker, der lever af håndens arbejde, og der vil også være brug for nogle, der gerne vil ernære sig således i fremtiden – men det bliver langt færre i fremtiden – og under ingen omstændigheder kan vi klare os, når så mange end ikke får en ungdomsuddannelse.
En ting er sikkert. Kun igennem uddannelse kan vi sikre vores velfærdssamfund, så vi får råd til at hjælpe dem, som fra naturens hånd ikke har forudsætningerne for at deltage på normale vilkår.
Jeg har som mit motto til KV valget 09 valgt temaet ”Mennesker før mursten”. Konkret selvfølgelig pga. det håbløse og ekstravagante projekt med nyt kulturhus i Skagen, men også fordi det dækker over min holdning til skoleområdet. Her tilbyder Venstre også lederskab.
————————————————————————————–
3 kommentarer til “6. November – Læserbreve kommunalvalg 09” under annoncerne.
Nu er ekstravagance vist det sidste, der skal siges om Skagen by. Og det kulturhus ER der betalt for.
Som jeg husker det, havde Frederikshavn et stort minus på kontoen, da vi blev storkommune.
Du er plat, Peter, med dine mantraord mod os heroppe, og jeg håber virkeligt, at du ikke får den magt, du så uhæmmet går efter.
Hilsen Inger
Skagen KULTUR – MUSIK og idrætshus med Skagboparken I
Der ligger mange ideer og planer for hvordan Kappelborgkolen i det centrale Skagen skal se ud ! men ikke mindst hvordan den skal bruges for fremtiden !
Det store areal over for skolen – fodboldbanerne der kunne det være en god ide at anlægge en park. Med mulighed for rekreative udfoldelseses muligheder. Der er specielt i turist – højsæsonen behov foret sted, hvor børnefamilier kan gå hen
og stresse af fra sive – gågadernes hektiske miljøer. Man kunne også forestille sig en mindre skulpturpark i tilknytning til området – et miljø hvor der er noget smukt at kikke på – og ikke at forglemme de idrætslige udfoldelses muligheder.
Så lidt fodboldbane kan blive tilbage – det er jo kun den fortærskede floskel om, at det kun er fantasien der sætter grænser, der kan forhindre al nytænkning I Hvad mener i ? Det er jo nu, førend det hele bliver asfalteret der skal handles !
Med venlig hilsen
Flemming Skarpæsvej !0
Det glæder mig, at Skagens Avis optager indlæg, der ikke blot drejer sig om Skagen. Det er naturligvis vigtigt, at vi alle er optaget af Skagens fremtid, men det er også vigtigt, at vi debatterer forhold, der går på tværs af de gamle kommuner. F.eks. de svagest stilledes vilkår.
Som nyvalgt formand for Ligeværd, der varetager de bogligt svage unges interesser, vil jeg derfor gerne stille spørgsmål til en lokal repræsentant for de opstillede partier: Hvad mener du og dit parti om udsagnet: et samfunds kvalitet skal kendes på den måde, hvorpå det behandler de svagest stillede? Og hvem er de svagest stillede set gennem dine briller?
Jeg stiller spørgsmålet, fordi det efter min opfattelse gik hårdt ud over de svagest stillede i budgetbehandlingen for 2010. I det endelige budget var nogle af tornene ganske vist trukket ud, men det var ikke tilfældet for de bogligt svage unge med særlige behov. De har brug for en helhedsindstats, der omfatter botræning, fritidsaktiviteter og arbejdstræning. Det mener Frederikshavn Kommune selv at kunne klare i løbet af 0,5, selv om en række selvejende institutioner har brugt 20 til 30 år på at udvikle indsatsen. Denne kommunalisering er udtryk for manglende hensyntaget til de svagst stillede og dertil en uskøn selvovervurdering.