Løst og fast om dit og dat – notitser fra Skagen

Løst og fast om dit og dat – notitser fra Skagen

11. februar 2010 - kl. 10:08 - af

Flere indbrud i Skagen: Sømandskirken, Ungdomshuset Sct. Laurentius, Brøndums Hotel og Claus Sørensens Isværk’s lager har alle haft besøg af langfingrede tabere i ugens løb. Det sidste sted blev der stjålet 2 varmeovne (!). Ellers har tyvene mest været ude efter kontanter.

SuperSpar på Doggerbanke holder fastelavnsfest – INDENDØRS – på lørdag kl. 11.00.

Dykkerklubben slår katten af tønden søndag kl. 11.00. Man har fundet økserne frem, så der kan slås både hul på isen og tønden. Sidstnævnte dog blot med almindelige køller.

Også Kirken slår sig løs med fastelavnsgudstjeneste og tøndeslagning søndag kl. 14.00.

Gigtforeningen har årsmøde i aften i Virkelyst. Kl. 19.00.

Anchers Hus åbner igen lørdag den 13. februar efter endt renovering .

Ældresagen har søndagscafé på Ankermedet Dagcenter. Underholdning med Hans Ulrik Vadmann og Thorkild Vejen. Kaffe kr. 25,00. Alle er velkomne. Søndag den 14. februar kl. 14.30.

Skagen Svømmeklub har ordinær generalforsamling i aften kl. 19.30 i Skagenhallen.

Og så kan du lige nå at være med på VinterVandreturen fra Gyvelstien i dag kl. 15.30 – 17.30. Turleder Villy K. Hansen. Husk hue og vanter. Det er koldt derude!

Og apropos koldt, så er det ikke kun os mennesker, der kan blive generet af istapper. En læser har sendt os dette billede af sit fuglefoderhus. (Istapperne blev fjernet, da billedet var taget, så pipperne igen kunne komme til fadet).

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Løst og fast om dit og dat - notitser fra Skagen' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger