
Frederikshavn Kommune vil have “KariZma”
11. marts 2010 - kl. 10:09 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Kultur og fritidsudvalget bevilgede d.10.3 500.000 kr. som startkapital til et nyt stort talentudviklings og burger-drevet vækstprojekt i oplevelsessektoren. Med projektet kommer talentet, brugeren og foreningerne i kommunen i en helt nyt central rolle.
Formanden for Kultur og fritidsudvalget, Mogens Brag siger:
“Frederikshavn kommune har et af landets laveste uddannelsesgennemsnit. Det hænger bl.a. sammen med, at Frederikshavn kommune har få uddannelsesmuligheder, sammenlignet med andre kommuner, samt en erhvervsstruktur med mange produktions- og håndværksvirksomheder. Dette projekt skal bl.a. medvirke til at afdække hvorvidt der kan opstå nye uddannelses, og kompetence forløb i Frederikshavn Kommune, ligesom det skal gøre det lettere at “komme frem” med sit talent. Vi satser på, at Karizma kan få folk til at indgå i nye kreative netværk, der kan skabe nye jobs, nye events og nye uddannelser på længere sigt. Det nye er, at brugeren kommer i fokus.”
Isolerede øer skal forbindes af broer.
Kultur- og oplevelsessektorens aktører (event, sport, teater, musik, museer, biblioteker osv.) arbejder ofte som ”selvstændige øer”. De er sjældent forpligtede til samarbejde. Idémanden bag projekt Karizma, Kulturchef Thomas Østergaard, siger:“Vi har et stort potentiale i vores kommune; talenter og vækstlag indenfor musik, sport, teater, litteratur og performance, som vi skal blive bedre til at opfange og facilitere”.
Mogens Brag siger:
“Kultur og oplevelsessektoren har brug for, at skabe nye brugere og nye produkter gennem involvering og brugerindflydelse. Man har haft stor success med at lade brugeren, erhvervslivet og kultur og sportsinsitutionerne arbejde sammen i forpligtede netværk i både Sverige og England. Jeg tror at Karizma kan være med til at sætte skub i ideerne og udviklingen af nye oplevelser, produkter og en store grad af fornemmelse af at være “med”. De mange hundrede foreninger spiller en vigtig rolle i udviklingen af vores lokalsamfund, – i Karizma vil vi tage dem alvorligt og sætte dem sammen med nye aktører fra kultursektoren, erhvervslivet og de professionelle. “
Kommunens “Softpower”
Karizma vil også bruge kultur og oplevelserne som “softpower” – den værdi som kommunen kan opnå ved at have et godt omdømme indenfor talentudvikling, håndtering af vækstlaget og egen kunstnerisk produktion. “Vi skal i fremtiden blive de bedste oplevelses og kulturdesignere I Danmark”, sigerKultur og fritidschef Thomas Østergaard, og fortsætter:
“Karizma vil sætte brugeren og talentet sammen med den professionelle og derved skabe en ny energi og nye produkter. Vi har tidligere etableret Eventtekniker-uddannelsen på EUC Nord – og det viser sig at der er et behov for nye uddannelser for unge Ii området. Her kommer Karizma ind med ideer og ressourcer. “
Karizma, del 1, finansieres via en del af det overskud forvaltningen havde på de grønne områder sidste år, ligesom der søges om støtte til projektet fra Region Nordjylland, Kulturaftale Nordjylland og Center for Kultur og Oplevelsesøkonomi.
FORMÅL MED PROJEKTET
1. At professionalisere og formalisere brugerinddragelsen gennem et
involverende oplevelses, kultur- og fritidsliv, der fremmer og styrker
brugerdreven innovation og giver afsmittende effekt i form af vækst,
kompetenceløft og iværksætteri.
2. At fastholde og tiltrække kreative erhverv, uddannelsesinstitutioner
og professionelle gennem en målrettet satsning indenfor hele oplevelses-
sektoren på brugerdreven fornyelse, vækstlag og talentudvikling.
3. At styrke involveringen af borgeren og erhvervslivet i udviklingen af
kommunen, gennem en styrkelse af foreninger, kreative erhverv og
kultur- og oplevelsessektorens adgang til ny viden, nye uddannelser og
kompetencer.
4. At skabe nye jobs og give kompetenceløft til de eksisterende jobs i
oplevelsessektoren gennem samarbejde og deling af viden i de eksisterende
institutioner og foreninger, bistået af professionelle kreative,
samt lokale og eksterne undervisningsinstitutioner.
5. At stimulere vækstlag og talenter i kommunen ved at inddrage dem
i udvikling af nye oplevelsesprodukter og kulturtilbud.
6. At udvikle og facilitere brugeren, talentet, vækstlaget og erhvervslivet
med professionelle mødesteder og ”scener”, i hvilke den professionelle
møder amatøren og skaber rammerne for nye udtryk og oplevelsesprodukter.
7. At oprette nye oplevelsesklynger på tværs af kommuner og institutioner
i hele Region Nordjylland, og tiltrække talenter og professionelle
udøvere, og på den måde skabe en platform for nye uddannelser og
nye arbejdspladser i Frederikshavn Kommune.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Frederikshavn Kommune vil have “KariZma”' til en bekendt