Ordet er frit: Udviklingen må fortsætte
9. april 2010 - kl. 10:06 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Socialområdet i Frederikshavn Kommune står overfor store udfordringer. Men det er trods alt opmuntrende læsning, at studere oversigten over planlagte udviklingstiltag for 2010 og 2011.
Der skal etableres et fleksibelt handicaptilbud- et aktivitets-og botilbud, nybyggeri til forbedring af fysiske og faglige rammer omkring bofællesskaberne, ombygningen og moderniseringen af Mariested, byggeri af Senhjerneskadecentret. Udover dette er der gang i udviklingsarbejder ift. indsatsen overfor borgere med autisme og opmærksomhedsforstyrrelser og Misbrugscenter Nord overdrages til kommunernes drift.
I al beskedenhed tiltag besluttet i sidste byrådsperiode.
Det er et faktum, at socialområdet er underbudgetteret. Vi har at gøre med mennesker, der har brug for anstændige tilbud, ligesom vores ansatte skal have ordentlige arbejdsforhold.
Min bekymring går på, om man magter at fastholde en god udvikling på socialområdet. Der er mange udfordringer at løse indenfor dette vigtige kommunale kerneområde.
Når regeringen så tordner nulvækst indenfor kommunerne, frygter jeg fremtiden.
Det vil sige, at selvom antallet af borgere, der har brug for hjælp, stiger, er der ifølge regeringen ikke flere penge til området. Så er det op til det kommunale selvstyre at prioritere.
Det bliver spændende – på den uhyggelige måde – at se hvorledes der prioriteres i vores kommune.
Birgit Hansen (A)
Byrådsmedlem
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Ordet er frit: Udviklingen må fortsætte' til en bekendt