Aktiviteter i Skagen-området i uge 40

Aktiviteter i Skagen-området i uge 40

3. oktober 2010 - kl. 11:01 - af

Mandag d. 4. oktober kl. 10.00: Gigtforeningen og SOF har stavgang fra Træningscenteret på Hans Baghsvej. Det er gratis at deltage og alle kan være med. Turen varer ca. 1½ time og stavstænger kan lånes de første gange.
Mandag d. 4. oktober kl. 13.00-15.00: ”Alle mand til årerne!” – Skagen By- og Egnsmuseum. Arrangementet giver et grundigt indblik i redningsvæsnets tidligste historie og i redningsmændenes og deres familiers livsvilkår. Deltagerne får indblik i redningsbådens særlige indretning og mandskabets arbejde ombord. Eftermiddagen sluttes af med en hjemmelavet bjesk og en dramatisk strandingsberetning. Gratis for museets gæster.
Mandag d. 4. oktober kl. 14.00: Byvandring i Skagen By – Oplev Skagen til fods – her går vi gennem de små gader i Østerby og hører om Skagens gule huse og de røde tage med hvide ”blonder”. Historien om hvorfor husene ligger som de gør, traditioner i Skagen, Vippefyret med Oddens historiske udvikling og slutter ved Skagens Museum. Tilmelding nødvendig på tlf. 98 44 13 77. Pris: kr. 90,00. Betaling til Skagen Turistbureau skal være foretaget inden turens start. Start: Fiskerstatuen v/ Skagen Turistbureau, Vestre Strandvej 10.
Mandag d. 4. oktober kl. 18.00: Højskoleaften på Diget – Højskolen ved Skagen. Velkommen til en hyggelig højskoleaften på DIGET med fællessang, samvær og spisning. Alle er velkommen. Spisning med to retter mad. Fællessang med årstidens sange i pyramiden – herefter kaffe/te. Entre: Kr. 125,-. Tilmeld dig/jer på tlf. 98 48 90 11 eller diget@diget-skagen.dk senest fredag 1. oktober kl. 12.00.

Tirsdag d. 5. oktober kl. 11.00-12.30:
Guidet gåtur i Vesterby – Skagen: En spændende og hyggelig tur med fokus på bydelens historie og udvikling. På turen berettes om nogle af bydelens rummelige kunstnerboliger og små, ydmyge fiskerhjem samt historien om sandflugten og Den tilsandede Kirke. Pris: 75 kr. inkl. entré til museet. Mødested: Skagen By- og Egnsmuseum.

Onsdag d. 6. oktober kl. 13.00:
Bridgeklubben Hjerter Es indbyder til bridge i Virkelyst, Drejerstien 9. Tilmelding til Grethe Christensen på tlf. 98 44 12 50 eller til Birthe Wenzel på tlf. 98 45 13 23 inden kl. 12.00 på selve dagen. Alle er velkommen.
Onsdag d. 6. oktober kl. 13.30-13.30: Månedens historie på Skagen By- og Egnsmuseum. ”Det store hav den fælles grav”. Museets ældste bygning ”Mindehallen” har en ganske speciel men egentlig meget typisk historie. Huset er nemlig som så mange andre huse i Skagen blevet revet ned, flyttet og genopført flere gange. Få den spændende historie om huset og dets mange funktioner gennem tiden. Gratis for museets gæster.
Onsdag d. 6. oktober kl. 14.00: Kirkegårdsvandring: Oplev de populære kirkegårdsvandringer igen i år. Turene udgår fra perronen på Skagen Station, hvor der fortælles om Skagensbanen og dens betydning for byens udvikling. Så går turen til Skagen Kirkegård, hvor der ud fra udvalgte gravsteder fortælles om personer, der har betydet noget for byen. Det samme gælder på den store Assistens Kirkegård, hvor man blandt andet ser kunstnergravene. Turen slutter i kirken, hvor der fortælles om Skagens kirker. Undervejs på gåturen fortælles om forskellige steder, der passeres. Varighed 2 timer. Tilmelding på Skagen Turistbureau. Max. 20 deltagere. Pris kr. 90,- som betales ved tilmelding.
Onsdag d. 6. oktober kl. 15.00: Skagen Bryghus: Få en guidet rundtur i bryggeri, tapperi og ølkælder. Hør om husets historie og hvordan man brygger øl. Efter rundvisningen smages der på bryghusets spændende øl, 10 cl. af 5 forskellige typer. Pris 110 kr. pr. person. Tilmelding i baren eller på tlf. 98450050. Grupper over 20 personer efter aftale.
Onsdag d. 6. oktober kl. 16.30-18.00: ”Jeg tror nok, der er noget, der virker (kriminalpræventivt)”. Foredrag ved konsulent, lic.jur. Ole Ingstrup i Sognehuset, Kirkevej 7 A. Arr.: Folkeuniversitetet. Pris kr. 100,-. Tilmelding og betaling ved indgangen.
Onsdag d. 6. oktober kl. 17.00: Aftensang i Skagen Kirke: En halv times musikandagt.
Onsdag d. 6. oktober kl. 19.30: RICHARDBANDEN – Kurt Lundholm Christoffersen fortæller om den skrækkelige bande og de drabelige bedrifter i årene efter besættelsen. Hør om knægtenes rævestreger og hundekunster i området omkring Vinkelvej og Trindelvej. Hér, med en forladt tysk bunker som kommandocentral, drev banden sit spil, der langtfra altid var helt harmløst. Kurt Lundholm Christoffersen bliver i beretningen sekunderet af 3 andre labaner fra tiden, nemlig Per Justesen, Finn Larsen og Helge Larsen. Beretningen om RICHARDBANDEN, der som bekendt også er udgivet i bogform, er illustreret. Der er gratis adgang til arrangementet, som finder sted i Tinghuset. Arrangør er Skagen Lokalhistoriske
Forening. Pladsen er begrænset, men billetter kan bestilles på tlf. 9845 9200 eller hentes på Skagens Bibliotek.

Torsdag d. 7. oktober kl. 14.00: ”Månedens billede” på Skagens Museum. Der fortælles om et udvalgt værk fra museets samling. Arrangementet varer ca. 20 minutter og er gratis for museets gæster. Tilmelding er ikke nødvendig, og alle er velkomne.
Torsdag d. 7. oktober kl. 15.00: Skagen Bryghus: Få en guidet rundtur i bryggeri, tapperi og ølkælder. Hør om husets historie og hvordan man brygger øl. Efter rundvisningen smages der på bryghusets spændende øl, 10 cl. af 5 forskellige typer. Pris 110 kr. pr. person. Tilmelding i baren eller på tlf. 98450050. Grupper over 20 personer efter aftale.

Lørdag d. 9. oktober kl. 16.00: Skagen Bryghus: Få en guidet rundtur i bryggeri, tapperi og ølkælder. Hør om husets historie og hvordan man brygger øl. Efter rundvisningen smages der på bryghusets spændende øl, 10 cl. af 5 forskellige typer. Pris 110 kr. pr. person. Tilmelding i baren eller på tlf. 98450050. Grupper over 20 personer efter aftale.

Søndag d. 10. oktober kl. 10.00: Travetur med Sund By med start fra Det Hvide Fyr. Naturen er lige udenfor døren og til fri afbenyttelse 24 timer i døgnet. Er du til en rask tur langs stranden i blæsevejr? Eller til en stille tur i plantagen? Det vil give dig nye oplevelser og nogen at snakke med undervejs. Du møder bare op på det angivne mødested.
Søndag d. 10. oktober kl. 10.10: Så går startskuddet til Danmarks flotteste marathonløb – Skagen Marathon. Hvis løbet i sig selv ikke er nok til at tage pusten fra dig, så vil Skagens smukke og naturskønne kulisse på ruten med garanti gøre det. Det bliver en stor dag – og den skal du selvfølgelig være en del af. Arr.: Skagen Helse, Frederikshavn Erhvervsråd og Frederikshavn Event. Læs mere på: www.skagenmaraton.dk
Søndag d. 10. oktober kl. 11.00: Offentlig omvisning på Skagens Museum. På omvisningerne fortælles museets historie, og der gives en introduktion til Skagensmalerne.

Aktiviteter i efterårsferien – Uge 42:

Mandag d. 18. – fredag d. 22. oktober kl. 10.00-15.00:
Skagen By- og Egnsmuseum – Sjove og anderledes aktiviteter i museets Aktivitetshus. F.eks. kan du prøve at knuse peberkorn med en ægte kanonkugle eller hvad med at lave ”oldemors pisseprås”? Du kan tegne, klippe, save og hamre eller klæde dig ud med kasket, sivsko og forklæde.

Mandag d. 18. – fredag d. 22. oktober kl. 10.15-12.00: Malerskole på Skagens Museum for børn i alderen 7-14 år. Er du god til at male, eller vil du gerne lære det? Vi mødes i billetsalget på museet, hvor der hver dag vil være et nyt tema. Vi lærer om teknikker bag akvarelmalingens kunst, og herefter maler man et billede i akvarel. Billedet rammes ind i guldramme. Pris: 100 kr. inkl. guldramme og alle materialer. Tilmelding nødvendig på tlf. 98 44 64 44 eller på mhl@skagensmuseum.dk

Mandag d. 18. – fredag d. 22. kl. 12-12.30:
Børneomvisninger på Skagen By- og Egnsmuseum f.eks.: ”Hjælp – der er strandet et skib!” eller ”Lars Kruse – den berømte redningsmand” og andre gode historier.  Arrangementerne er gratis for museets gæster.

Kilde: Skagen Turistkontor

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Aktiviteter i Skagen-området i uge 40' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger