I dag onsdag, den 13. oktober, er der ordinært

I dag onsdag, den 13. oktober, er der ordinært

13. oktober 2010 - kl. 10:42 - af

møde i Frederikshavn Byråd. På mødet er der fem punkter. Punkt 4 vedrører Skagen direkte, nemlig at der skal renoveres lejligheder i to forskellige almene boligafdelinger beliggende på Trindelvej. De fleste penge kommer fra Landsbyggefonden, men skal som altid forbi Byrådets godkendelse. Det ene projekt, Grenen Boligforening, afdeling, Trindelvej 54-90 beløber sig til omkring 67 millioner. Og det andet projekt, Boligforeningen af 1952, afdeling beløber sig til omkring 39 millioner. Forventet byggestart er det kommende forår 2011 og der stiles mod en aflevering juni 2013.

Budget
Punkt 1 vedrører alle borgere i kommunen. Teksten til dagsordenens første punkt lyder: 2. behandling af forslag til budget for 2011 og budgetoverslagsårene 2012 – 2014. På byrådets møde den 22. september 2010 blev budgetforslaget for 2011 og budgetoverslagsårene 2012 – 2014 behandlet. Der har været mulighed for at fremkomme med ændringsforslag i forhold til det budgetforslag der var fremlagt ved 1. Behandlingen. Fristen for ændringsforslag til budgetforslaget blev fastsat til mandag den 4. oktober og senere udsat til onsdag den 6. oktober.

Det interessante er, at der den 4. oktober er indgået bredt budgetforlig. Forligskredsen består af Socialdemokraterne, SF, Konservative, Venstre og Peter Laigaard. Teksten til Budgetforlig 2011 – 2014 kan hentes på nettet, se under byrådets møde den 13. oktober 2010, punkt 1, og bilag 2. (Finansieringsoversigt.pdf (dok. 117901/10). Her er der ændringer til budgetterne 2011 – 2014, såvel som en finansieringsoversigt 2010 –14, og resultatopgørelse 2010 –2014.

Det er jo ingen hemmelighed at det er svært for Frederikshavn kommune at få budgettet til at balancere. Og der arbejdes jo også ihærdigt på alle niveauer for at få en bedre økonomi. Forligsteksten siger det under de generelle bemærkninger således: …. ”Budget 2011 overholder med denne aftale de overordnede krav om nulvækst og overholdelse af serviceramme. Det er parternes faste mål, at regnskab 2011 på samme måde viser nulvækst og overholdelse af servicerammen. Budgettet er meget stramt, men realistisk.”

Endvidere hedder det i forligsteksten: …”Det er et krav, at der ikke fremlægges ønsker om tillægsbevillinger til Økonomiudvalg og Byråd.”…

Under de konkrete bemærkninger lyder det bl.a. sådan her: ….”Forligsparterne vil have konstant opmærksomhed på at skabe driftsbesparelser ved mere effektive arbejdsgange. Parterne er her meget fokuseret på, at de investeringer, der gøres i digitaliseringer, får et synligt afkast i form af mindre bureaukrati, afskaffelse af spildtid på transport og møder og dermed højere produktivitet til gavn for borgerne.”… sic. Ja det står der virkeligt.

Og endelig følgende guldkorn under de konkrete bemærkninger: …”Parterne ønsker, at der arbejdes målrettet med medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø, herunder at der holdes konstant fokus på nedbringelse af sygefravær.”.. .. Den lader vi stå og tale for sig selv.

Økonomi
Under punkt 2 står der også at direktionen indstiller, at …bl.a. Økonomiafdelingen bemyndiges til at omplacere beløb inden for den samlede ramme.” …. Et interessant forslag. Hvem har den endelige magt. Direktionen i det daglige, eller bestyrelsen, læs Økonomiudvalget. Økonomiudvalgets stilling til direktionens forslag vil forelægge til mødet i aften den 13. oktober.

Det bliver interessant at se hvordan mødet i aften i byrådssalen forløber.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'I dag onsdag, den 13. oktober, er der ordinært ' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger