Børnenes Rekordbog 2011 med rekorder ….

Børnenes Rekordbog 2011 med rekorder ….

2. november 2010 - kl. 11:15 - af

…fra hele Frederikshavn kommune. Børnenes Rekordbog er på banen igen med bl.a. rekorder fra Frederikshavn, Skagen og Sæby.

Igen i år har børn fra alle egne af landet lagt sig i selen for at slå de gamle rekorder – og for at finde på massevis af nye. Børnenes fantasi og kreativitet har været enorm, og der er 485 nye rekorder ud af i alt 1.178 rekorder.Skal du være med på en griner – så slå bare op i Børnenes Rekordbog og læs løs! Der kan igen præsenteres næsten 1.200 fantasifulde rekorder, indsendt af rekordholderne og regionskontorerne.

Ungdomsgården Hånbæk i Frederikshavn er et af regionskontorerne i Danmark. Ungdomsgården tager ud sammen med børn for at godkende rekorder og uddele diplomer. Så har man en rekord eller kunne man tænke sig at slå én af rekorderne i bogen, kan man kontakte Ungdomsgården Hånbæk, Rømøvej 8 i Frederikshavn.

Frederikshavn kommune er godt repræsenteret i den nye udgave af bogen. Fra Sæby kommer Kasper Sigtenborg Tunsted på 9 år, som har fundet et kæmpestort stykke rav på 210 gram.
Skagen har et par gamle rekorder i bogen, hvor børn fra Brovandeskolen gik baglæns og spiste is, samt en lang tag-fat-kæde. Frederikshavn er rigt repræsenteret med en del gamle og nye rekorder. Af nye er kommet fra Børnefestivalen 2010 (bl.a. 10 årige Mikkel Bertelsen der i 8,06 min. fik en tennisbold til at hoppe på en stegepande), lånekort rekord på Frederikshavn bibliotek, marathondans i Ungdomsgården Hånbæk, tandbørstesvingninger og styltesjip og mange flere.

Fra det øvrige Danmark kan læses om 22 børn i et klatretræ, 2.341 spiselige marcipanblomster på en kage, et slangemenneske, der lå i en papkasse i over 1 time, en hattestafet, hvor 22 børn løb 56 km. Læs om drengen, der bandede 14 gange på 1 minut, eller om ham, der udførte 30.527 kængurustyltehop, eller om Astrid, der skrev sit navn så småt som 0,8 mm i højden, og om fodboldstøvlekast og limbodans under 42,0 cm. Og så er der ikke mindst alle de skøre samlinger!
Kun fantasien sætter grænser, og fantasien blandt de danske børn er, ja – grænseløs!

Børnenes Rekordbog er et pædagogisk projekt, hvis fornemste opgave blandt andet er at styrke fællesskab, fantasi, spontanitet og kreativitet hos børn og give dem et sted, hvor de kan konkurrere på egne præmisser. Det hele begyndte i 1988 med lagkagekast og børnevask i Tivoli Friheden, Århus, men det er hurtig blevet et projekt, hvor børn og unge fra hele landet deltager. Det er både SFO’er, klubber, spejdere, skoleklasser, kammerater og enkeltpersoner, som hvert år indsender rekordforsøg. Rekorderne er inddelt i forskellige kategorier: flest, mindst, størst, længst, højest, hurtigst, maraton, samlinger og andre. De rekorder, der bliver sendt ind, er enten spritnye opfindelser eller tidligere rekorder, der er blevet slået i år.

I år fejres udgivelsen lørdag d. 6. november kl. 11.30 i Spektrum Odder i Odder, hvor Borgmester Elvin Hansen ’leger med’. Arrangementet er lavet i samarbejde med Mårslet Fritidsklub, som er et af regionskontorerne – klubben hvor det hele startede i 1988. Børn fra hele Danmark vil udstille deres rekorder, og der vil være masser af rekordaktiviteter. Se i øvrigt www.rekordbog.dk

 

Fakta om bogenTitel: Børnenes Rekordbog 2011
Forfatter: Mikael Brøgger
ISBN: 9788711429105
Omfang: 184 sider
Indbinding: Hardcover
Pris: 149,95 kr.
Udkom fredag den 22. oktober 2010

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Børnenes Rekordbog 2011 med rekorder ....' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
SELECT DISTINCT ID, post_title, post_password, comment_ID,
                comment_post_ID, comment_author, comment_date, comment_approved,
                comment_type,comment_author_url,
                SUBSTRING(comment_content,1,300) AS com_excerpt
                FROM wp_comments
                LEFT OUTER JOIN wp_posts ON (wp_comments.comment_post_ID = wp_posts.ID)
                WHERE comment_approved = '1' AND (comment_type = '' OR comment_type = 'comment') AND
                post_password = ''
                ORDER BY comment_date_gmt DESC
                LIMIT 5

Seneste kommentarer

© 2007-2022 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen anvender ufarlige cookies til at udarbejde statistik over brugen af hjemmesiden, samt huske personlige indstillinger. En cookie er en lille stump information som f.eks. bruges til at huske dit valg for visning af mobil-, tablet- eller PC-versionen af SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen. Vi benytter også tredjeparts statistik-software som anvender cookies, så vi løbende kan forbedre indholdet og give dig en bedre brugeroplevelse. Du kan altid selv slette disse cookies fra din browser igen. Det er ikke muligt at læse avisen uden at der lagres cookies på din computer, så ved at fortsætte accepterer du automatisk.

ACCEPTER