Jubilæumskomiteen indbyder til borger-møde på tirsdag

Jubilæumskomiteen indbyder til borger-møde på tirsdag

11. november 2010 - kl. 0:14 - af

På et møde i Skagen-Hallen frembragte 60 forsamlede skagboer 40 ideer til fejring af Skagen bys 600 års jubilæum som købstad.

De 40 forslag samt ca. 10 andre forslag er siden behandlet af jubilæumskomiteen og sendt til høring hos de foreninger, institutioner og skoler, som forslagene på forskellig vis forudsatte medvirken fra.

 har efterfølgende prioriteret forslagene og drøftet forskellige muligheder for finansiering, hvor vi har haft den glæde, at Frederikshavn Kommune, Sparekassen Vendsyssel samt Nordjyske Bank allerede har bevilget så mange penge, at vi kan fortsætte arbejdet og afholde endnu et stormøde i Skagen-Hallen.

Jubilæumskomiteen glæder sig meget til dette møde, for hvor mange bliver vi? Hvilke forslag har skagboerne selv til at inddrage flest mulige skagboer i forberedelserne af jubilæumaktiviteterne og finansieringen af dem?
Det er de spørgsmål, som deltagerne skal tage stilling til i grupper og vise frem for de øvrige som kronblade, der gør jubilæumsblomsten smuk. Hvem fremstiller i øvrigt denne jubilæumsblomst?

Desuden vil formanden for jubilæumskomiteen gøre rede for komiteens hidtidige arbejde og fremlægge dens aktuelle prioritering af de forslag, som komiteen ønsker realiseret.

Selv om enhver spontant kan møde op i Skagen-Hallen og medvirke den 16.11. kl. 19,00 vil vi helst, at flest mulig tilmelder sig på forhånd. Det skyldes, at vi skal vælge sal, have kaffe og skagenblomster nok. Tilmeldingen kan ske til Edith Kjær på: edithkjaer@gmail.com

Karsten Hemmingsen
Formand for jubilæumskomiteen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Jubilæumskomiteen indbyder til borger-møde på tirsdag' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger