
Den årlige Kunsttur til ART Herning lige om hjørnet
31. december 2010 - kl. 7:58 - af UGj
Mange af de førende danske gallerier udstiller på messen bl.a. , Galleri Moderne, Galleri Wolfsen, Galleri Nordenvind fra Sæby og ikke mindst “vores eget” Galleri Rasmus, som vi finder på stand nr. 300.
I alt er der deltagelse af 32 gallerier fra det meste af landet, og der er kunstværker fra omkring 260 danske og internationale kunstnere – såvel kendte navne som nye, spirende talenter på kunstscenen.
Frederikshavn Kommunes Biblioteker tilbyder i samarbejde med Galleri Nordenvind en heldags bustur på kunstmessens åbningsdag fredag den 28. januar 2011.
Kunstmessen åbnes kl. 14.00 af direktør for kunstmuseet HEART, Holger Reenberg.
Program for turen:
Kl. 9.00 Afgang Skagen. Ved banegården
Kl. 9.40 Afgang Frederikshavn. Biblioteket ved plakatsøjlen.
Kl. 10.00 Afgang Sæby. Rutebilstationen
Kl. 12.30 Frokost på Hotel Eyde, Herning
Kl. 14.00 Kunstmessen i Kongrescentret åbner
Kl. 17.00 Afgang fra Kongrescentret
Der serveres kaffe og rundstykker på udturen og sandwich på hjemturen. Øl og vand kan købes i bussen.
Pris for hele arrangementet (excl. drikkevarer) er kr. 500.
Beløbet betales i bussen.
Tilmelding:
Skagens Bibliotek, Hans Nielsen, Tlf. 98459200 eller mail: hnie@frederikshavn.dk
Sidste frist for bindende tilmelding: Onsdag den 19. januar 2011
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Den årlige Kunsttur til ART Herning lige om hjørnet' til en bekendt