Kaos i Skagen – sæson 2

TV holdet fra Strix filmede bl.a. ved Verdensballetten, hvor de blandt andre fulgte Henrik Tachau fra De2Have.

Kaos i Skagen – sæson 2

6. august 2011 - kl. 9:19 - af

Til efteråret sender TV2 endnu en sæson af ”Kaos i Skagen”. Sidste år sendte TV2 for første gang dokumentarserien. Den fulgte livet i uge 29 i Skagen – den klassiske ”Hellerup-uge” hvor kendisser fra hele Danmark holder ferie og fester igennem.

Produktionsselskabet Strix TV producerer serien, og de er netop færdige med optagelserne.

– Reportageserier er en genre, som TV 2 har en lang og god tradition for. Danskerne kan godt lide at se serier, der handler om dem selv, og der var fine seertal til de otte afsnit, vi bragte sidste efterår, siger Jes Schrøder TV2 til Mediawatch. Han er ny redaktør på den kommende sæson.

Når TV 2 vender tilbage til Skagen som doku-univers, er det, fordi vidt forskellige udsnit af Danmarks befolkning hvert år krydser spor indenfor få kvadratkilometer – ikke ulig i lufthavnen, uddyber han.

– Med Skagen-serien fandt vi et udsnit af Danmark, som rummer mange af de kvaliteter, som lufthavnen også har. Det er en arena, som er nem at forstå. Der er mulighed for at fortælle mange historier, fordi scenen hele tiden skifter, og fordi der er et højt energiniveau. Samtidig rummer Skagen om sommeren så at sige hele Danmark, og derfor kan man – ligesom med ‘CPH – Lufthavnen’ – fortælle historier fra en bred vifte af miljøer og fra et bredt persongalleri.

Første sæson af ”Kaos i Skagen” havde et gennemsnitligt seertal på 383.000 seere og hele 443.000 til genudsendelsen søndag.

Det skriver TV2Nord på deres hjemmeside.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Kaos i Skagen - sæson 2' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger