Begravelse om bord…
11. august 2011 - kl. 0:56 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
… En spændende detalje i Drachmanns Hus. I atelieret i Drachmanns Hus hænger et brudstykke af et oliemaleri, formodentlig fra ét af forarbejderne til Stavangermaleren Carl Sundt-Hansens berømte maleri ”En begravelse om bord” fra 1890, der i dag kan ses på Nasjonalgalleriet i Oslo.
Carl Frederik Sundt-Hansen (1841-1907) var en god bekendt af Holger Drachmann, og i 1895 malede de i fællesskab det store skilderi ”Havets datter”, der viser en havfrue i strandkanten, mens et skib i horisonten er i havsnød. Aftalen var, at Sundt-Hansen skulle tage sig af kvindeskikkelsen, og Drachmann skulle, som den drevne marinemaler han var, sørge for himmel og hav.
Billedet var tiltænkt Drachmanns mæcen, forlagsboghandler Jacob Hegel, men det hang dog stadig i 1906 i atelieret i kunstnerboligen Pax i Skagen.
”En begravelse om bord” er Sundt-Hansens hovedværk, og det blev malet medens han boede i København. I haven byggede han et skibsdæk, hvorpå han anbragte norske søfolk, så det hele kunne blive så realistisk som muligt.
Det er skibets kaptajn, der er død, og den medsejlende hustru står som sørgende enke ved kisten, der er svøbt i det svensk-norske unionsflag.
Der er en fortættet stemning af sorg og ængstelse i billedet, hvor besætningen, som består af folk fra mange nationer og i forskellige aldre, giver et spejlbillede af verden på landjorden.
Mange, der besøger Nasjonalgalleriet i Oslo, bliver stærkt grebet af det følelsesladede maleri. Sådan gik det også Holger Drachmann, som i 1896 i Illustreret Familiejournal fik offentliggjort digtet ”En begravelse om bord”. Her forestiller Drachmann sig, at det er den gule feber, der raser i skibsbesætningen, som nu forknyt venter på hvem der bliver det næste offer. Digtets femte vers beskriver meget godt stemningen i billedet:
Der var ej kareter, ej orgelspil –
en kreds af vejrbidte mænd så til,
og hvermand tænkte: i morgen den dag
ja, hvem skal så smykkes med skibets flag?
Neger, mulat og de gamle fyre,
der slider for brødet og sejler for hyre,
de unge, der sejler for lyst endnu –
alle tænkte de: jeg eller du?
Og som nævnt kan man i Drachmanns Hus se en lille stump af det store, berømte maleri.
En kommentar til “Begravelse om bord…” under annoncerne.
Loading ...
Interessant er, at Holger Drachmanns digt med dagens øjne er går over stregen pga. den manglende politiske korrekthed. Han bruger ordet neger. Men det skal naturligvis forstås ud fra hans samtid. Gul feber og skørbug var dengang frygtede sygdomme. Det er skørbug ikke længere, da man ved, at c-vitamin forebygger sygdommen. Derimod kan gul feber ifølger http://www.sundhedslex.dk/gul-feber.htm stadig ikke behandles. Det handler i høj grad om at undgå mygstik. Gul feber kræver desværre stadig mange dødsfald, omend nutidens danske turister ikke er sømænd.