Lær at guide på Skagens Museum

Lær at guide på Skagens Museum

8. september 2011 - kl. 8:53 - af

Drømmer du om at blive turistguide i Danmark, i sydens sol eller skiguide i Frankrig?

Få chancen for at snuse til guidefaget på ungdomsskolekurset ’Lær at guide’!

Skagens Museum indgår nu et samarbejde med Frederikshavn Kommunale Ungdomsskole om kurset Lær at guide, som giver dig en forsmag på, hvordan man guider en gruppe i forskellige situationer på Skagens Museum og i Skagen by. Kurset afsluttes med en heldagstur til museet for moderne kunst HEART i Herning, hvor vi skal lære at forklare det spændende ved lort på dåse.

Forløbet foregår i Skagen og får på sigt base på Kappelborg med tæt forbindelse til Skagens Museum. Der vil være forskellige undervisere tilknyttet, således du efter forløbet vil vide, hvad en lokal guides opgaver er.

Kurset er for unge fra 8. klassetrin og op til 18 år, og eleverne vil blive undervist af bl.a. en museumsinspektør, skuespiller, turistguide og kulturformidler. Og man vil undervejs bl.a. lære at undervise ved brug af interaktive tavler, geocaching og om skagensmalerne mm.

Der er åbent for tilmelding på Frederikshavn Kommunale Ungdomsskoles hjemmeside www.ungdomsskolen.frederikshavn.dk eller tlf. 98 45 92 72.

Kontaktperson på Skagens Museum er formidlingsinspektør for børn og unge Mette Harbo Lehmann.

Tilmelding: www.ungdomsskolen.frederikshavn.dk

Fra d. 2. september-16. september.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Lær at guide på Skagens Museum' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger