Samarbejde og oplæring skal give nye medlemmer

Samarbejde og oplæring skal give nye medlemmer

8. september 2011 - kl. 0:11 - af

Mere koordineret indsats rettet mod forældrene skal være med til at give de nordjyske badmintonklubber flere medlemmer.

I Nordjylland er der tænkt nyt. Seks klubber går sammen om et nyt samarbejde,

Badminton på toppen som har til formål at give nye medlemmer, oplære forældrene samt give spillerne lyst til at deltage i stævner og holdkampe.

– Det er helt nyt. Det er aldrig set før. For spillere og forældre et gratis introduktionsforløb strækkende sig over en hel sæson, og vi er stolte over at have et projekt, som vi kan skyde i gang. Vi håber, at det vil blive taget godt imod, siger Badminton Danmarks udviklingskonsulent i Nordjylland, Kirsten Leth.

Det nye består i at der skal udbydes lokale stævner og holdkampe for nybegyndere .

Sideløbende er der undervisning af forældre. En undervisning, der skal give forældrene svar på blandt andet spørgsmålene: Hvad betyder det at mit barn spiller badminton.? Hvad er reglerne? Hvad kan jeg hjælpe med?

– Det har været svært at få børnene ud at spille turneringer, få dem til at spille på et hold og få dem ind i klubben. Det hænger blandt andet sammen med, at forældrene ikke ved, hvad det vil sige, og hvad det indebærer, at spille badminton. Vi har selvfølgelig også et ønske om, at dette initiativ vil betyde nye medlemmer i de seks klubber, siger Kirsten Leth.

Turnering styrker klubberne

De seks klubber, Skagen Badmintonklub, Ålbæk Badminton Klub, Bindslev – Tversted IF, Strandby Elling Nielstrup IF, Frederikshavn Badmintonklub og Sæby Badmintonklub, skal alle lægge gulv til en turneringsdag. Et samarbejde, der ikke kun skal være godt for spillere og forældre.

– Formålet med de 6 samlinger er også at styrke samarbejdet på flere niveauer mellem de seks klubber. De har alle mange kompetencer, som de kan udveksle med hinanden. Både i forhold til det at lede en klub og på trænersiden. Tænk, hvis vi kunne tale om at trænerne kunne ferieafløse eller hjælpe til ved sygdom , eller udbygge netværk mellem spillere og forældre, på tværs af klubberne, siger Kirsten Leth.

Det første arrangement løber af staben i Skagen den 25. september fra klokken 10-15.

Fakta om ”Badminton på Toppen”:

Består af seks turneringsdage. Tre før jul og tre efter

Et nyt initiativ for at få flere medlemmer samt flere spillere og forældre til stævner og holdkampe

Er støttet økonomisk af Nordjyllands Badminton Kreds og Badminton Danmark

Skal være med til at bidrage til større samarbejde klubberne imellem.

Et projekt, som gerne skulle bidrage til ”Flere giver mere”

For yderligere kontakt:

Kirsten Leth, Udviklingskonsulent i Nordjylland for Badminton Danmark, Tlf.:28830405

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Samarbejde og oplæring skal give nye medlemmer' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2025 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger