
Skagens hold: Martin Olesen, Ole Frisk! Hansen, Jens Henriksen og Michael Sørensen.
Billard: Skagen tæt på uafgjort
8. november 2011 - kl. 15:56 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
Skagen Billard Klubs hold i 1-Div 3-Bande Carambole var tidlig på færde søndag morgen. Kl . 07.00 blev kursen sat mod Fredericia, for at spille holdets 4. udekamp i træk!. Der var fra morgenstunden en god stemning på holdet, der skulle prøve at skaffe årets første point.
Fredericia er nedrykker fra elite-divisionen, så skagboerne vidste at det var et godt hold de skulle op i mod, og det må man siges at holdets 4. mand, Martin Olesen fik at smage da han tabte 40-12 til Torben Kattrup, der spillede overbevisende, med et snit på 0,952.
Så var det Ole Frisk! Hansen der skulle til det grønne klæde og han lagde stærkt ud med 11 point i de første 11 gange han var ved bordet. Efter en føring på 11-5 til Ole kommer Fredericias Dan Jensen op på 11-11 og der er lagt op til en lang match. Efter 2 timer og 10 min ( og hele 94 indgange ) kan Ole Frisk! Hansen trække sig ud som vinder af den nervepirrende match. Ole lukker kampen med en serie på 5 point og et resultat på 40-34. Det var hans 2,. sejr i 4 kampe.
Lige som Martin Olesen var også holdets 1. mand, Michael Sørensen, oppe mod sin overmand. Jan Clausen vinder kampen med 40-18, et snit på 0,975 og en højeste serie på 8 point.
Sidste mand i kamp var Jens Henriksen, og hans kamp blev et rent drama. Med god opbakning fra sine holdkammerater bringer Jens sig foran med 37-32, og kunne med en sejr sørge for 4-4 og dermed sæsonens første point til Skagen. Desværre går der nerver i den, og Kim Nielsen fra Fredericia lukker kampen til 40-37 i 72 indgange.
Dermed er Fredricia vinder af kampen med 6-2.
Næste kamp er på hjemmebane imod ABK 31 fra Aalborg søndag d 20 november kl 11, alle er velkommen i klubben til at se med. Følg også med på www.billardresultater.dk ( regi 1-div vest ).
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Billard: Skagen tæt på uafgjort' til en bekendt