Begejstringsklummen
20. januar 2013 - kl. 11:32 - af Michael Egelund (WebRedaktĂžr)
Nogle mennesker er gode til at se og glĂŠde sig over de âsmĂ„â ting. Ting der kan vĂŠre svĂŠre at opdage i en travl og hektisk hverdag. En hverdag hvor tankerne er optaget af det der skete i gĂ„r, eller skal ske i morgen. Tanker der âstjĂŠlerâ opmĂŠrksomheden fra det der er lige nu. Den smukke blomst, solnedgangen, iskrystallerne, det varme smil, familien, medmennesker, samtalen, aftensmĂ„ltidet. Jeg kunne blive ved. Gode Ăžjeblikke hvor vi er tilstede der hvor vi er. Tilstede i hverdagens âdugdrĂ„berâ.
Solveig SĂžrensen ser og samler pĂ„ âdugdrĂ„berâ. Hun holder meget af de âskĂŠve drĂ„berâ og det âuperfekteâ. Hun opdager en masse godt i de mennesker der er lidt udenfor normen. Det er dem der er spĂŠndende, siger Solveig og smiler lunt.
â Dem der har prĂžvet noget, og har haft lidt at kĂŠmpe med. Vi behĂžver ikke vĂŠre bange for det âuperfekteâ, det er der hvor de fleste dugdrĂ„ber findes.
Solveig er en kvinde der har hevet sig op mange gange.
– Vi bliver mere tolerante og ydmyge nĂ„r vi har prĂžvet nogen ting. En evne der gĂžr det nemmere at se dugdrĂ„berne, selvom det betyder at der skal ledes lidt, fortĂŠller hun.
Se hvad Tagores har skrevet om dugdrÄben;
ââI mange Ă„r med store udgifter rejste jeg gennem mange lande
sÄ de hÞje fjelde, havet
Men det jeg ikke sÄ
var den glitrende dugdrĂ„be i grĂŠsset udenfor min dĂžrââ
(frit oversat R. Tagore)
Solveig ser den glitrende dugdrÄbe. Hun glÊdes over at kikke udover stranden og se solen glitre i havet. Hun tager pÄ ture med folk hun holder af. Hun bliver glad nÄr hun hÞrer om folk der er kommet sig over noget svÊrt. Hun nyder at vÊre sammen med sine bÞrnebÞrn, og serverer gerne en kage. Den de allerbedst kan lide. Og ser lyset i deres Þjne.
â Det kan ikke passe at der slet ikke er tid til at finde ud af det. Finde ud af at tage sig tiden og vĂŠre tilstede for andre mennesker. Vi lĂŠser om hvordan livet skal vĂŠre, og ender med at bruge tiden pĂ„ fitness, materielle goder og jagten pĂ„ det perfekte. Nej, siger Solveig, vi skal vĂŠre mere ligeglad med hvad andre siger, acceptere lidt mere, sĂ„ fĂ„r vi ro pĂ„.
Solveig er tilstede der hvor hun er, og har et hjerte for dem det ikke er lykkes sĂ„ godt for. Hun fortĂŠller fra sin tid som kantineleder pĂ„ Kappelborg skolen. BĂžrn der ikke havde penge med til mad i kantinen. â Du fĂ„r da lige en toast, sagde Solveig, og tilfĂžjer, at den dag kassen blev gjort op manglede der ikke en krone. BĂžrnene kom altid tilbage og betalte.
Hun fulgte med over til Hedeboskolen. Den dagen hun stoppede, havde nogle af de her drenge skrabet sine hĂ„ndĂžre sammen og kĂžbt blomster. Det gjorde et dybt indtryk, og kortet med navnene har hun stadig. Solveig samler pĂ„ dugdrĂ„ber og gemmer dem i sit hjerte, fordi der kommer tĂžrke, og sĂ„ hun har brug for at tage de gode ting frem igen. â Livet er ikke lyserĂždt.
Vi har i dag mĂždt en sĂŠrlig kvinde der gĂžr en forskel. Hendes tolerance, ydmyghed, tillid til andre og varme hjerte deler hun med dem der har brug for det. Hun siger eftertĂŠnksomt â vi skal have en kram nĂ„r vi ikke fortjener det sĂ„ meget, fordi det mĂ„ske er der vi behĂžver det mest. SĂ„ fĂ„r vi vendt det lidt i stedet for at det kommer lĂŠngere ud, siger Solveig. Kvinden der er god til at fĂ„ Ăžje pĂ„ âdugdrĂ„ben udenfor sin dĂžrâ.
De bedste hilsner fra Bibi og Kit
Faktaboks
Bibi Lindegren
Kulturformidler
bibiskagen@sol.dk
Kit Lisbeth Jensen
Psykolog
www.psykologonline.net
www.bĂžrne-familieklinikken.dk
kit@psykologonline.net
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Begejstringsklummen' til en bekendt