Åbent brev til Regionen

2. januar 2023 - kl. 9:59 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Rene’ Kibsgaard Frandsen har sendt dette brev til regionsrådsformand Mads Duedahl.

Kære Mads Duedahl

Allerførst godt nytår. Håber du og familien kom godt ind i det. 

Jeg er kommet dertil, at jeg må gå til pressen. Jeg bliver ved med at være dårlig og falder om. Jeg tør ikke bruge 112, på grund af en bestemt paramediciner. 

Men nu er jeg blevet en lus imellem to negle. Det gælder Aalborg Universitet Hospital afdelingen for funktionelle lidelser og psykiatrien.

Alt det, som de beder om, er jeg udredt for og det står i min journal. Det kan jo heller ikke passe, at det er mig som skal være spydspids imellem Lægehuset og Aalborg Universitet Hospital. De burde snakke sammen, og mit Lægehus har gjort alt hvad de kan. Men de eksperter, som har været ind over, siger det er den afdeling jeg skal på.

Men jeg har så også fundet ud af, at den værste Region at være i, i forhold til det jeg fejler, er Region Nordjylland .

Det her handler ikke om jeg skal foran i køen, men at jeg kan se, de tager min sag ind, så jeg kan se noget lys for enden af tunnelen og kan komme videre med mit liv. Jeg syntes, at med det svigt både min mor og jeg har været igennem fra Regionen de sidste 5 år, men især under Corona og det der er sket i år, så føler vi os som andenrangs mennesker eller dyr, som I bare kan sparke til. Hvis det var et dyr, så var der sker handling, for længe siden.

Jeg ved ikke, hvad jeg skulle have gjort uden mit Lægehus, Frederikshavn Kommune, Neurologen og akutmodtagelse og hjerteafdelingen på Hjørring Sygehus.

Derfor har pressen fået den mail, som du kan se i bunden af mailen.

Med venlig hilsen

Rene’ Kibsgaard Frandsen

Brevet der er sendt til pressen:

Nu er jeg kommet der til, hvor der kun er god journalistik tilbage, en journalist som jeg kender, har jeg givet det her til materiale til, men vedkommende sidder med andet stof, derfor sender jeg den videre til Hoved kanalerne DR og TV2.

Det er 16 års svigt, lige fra mit job, fagforening og Sundhedsvæsnet mm. Men især fra marts til nu. Jeg har PTSD, som jeg fik år tilbage, ved et barsk overfald, hvor de ville have, jeg skulle af med livet. Efterfølgende, barske ting i mit Job i Københavns Politi. Det har været i pressen af flere omgange, selve det.

Jeg kom med ambulancen første gang i december 2021. Jeg fik symptomer som en blodprop i hjertet. Jeg blev tjekket grundigt. Men i marts 2022 fik jeg flere af sådanne anfald. Jeg blev tjekket, med hjerte undersøgelser og mine kranspulsåre. Det var rigtig fint. Men da jeg blev ved med at få anfald, blev jeg henvist til en neurolog. Men som alle andre steder, er der ventetid. Jeg retter ind, og jeg skal ikke springe køen over. Men jeg kom ind på grund af anfald. Jeg fik at vide, at jeg ikke selv må vurdere på de voldsomme smerter, for PTSD kan give hjertestop.

Men 112 og en enkelt stående paramediciner, forstår ikke PTSD. Jeg var til møde med Præhospital Virksomhed i Nordjylland, hvor 112 og ambulancetjenesten hører under. Vi fik lavet en rigtig god aftale, at man kun skal sende akutbilen ud, med paramedicineren, så han kan måle. Hvis der er nogen forandringer, så tilkalder han ambulancen.

Men en enkelt stående paramediciner har været ond over for mig flere gange, og har handlet decideret uprofessionelt. Den værste gang var dagen før min 50 års fødselsdag, den 12. juli. Jeg havde gæster. De så jeg tog min nitroglycerin, og pludselig lå jeg på gulvet i køkkenet. De trykkede på mit nødkaldsnummer, jeg havde fået af Kommunen. Sygeplejersken kunne ikke få liv i mig, men kunne mærke jeg træk vejret. Hun ringet 112. Den pågældende paramediciner, var ond på min mor i øjnene. Han fik udført fysisk og psykisk vold på mig. Gæsterne og Sygeplejersken var rystet. Jeg vil lige indskyde, at kommunen med pigerne i Hjemmeplejen har udført et arbejde, som burde være 112/ambulancen arbejde.

Men efter jeg har været hos neurolog, med det der er fra Lægerne fra Hjørring Sygehus, har man fundet ud af, at jeg skal til Aalborg universitets Hospital, men de afviser. Selvom alt det de skal bruge, står i henvisningen. Nu er jeg blevet en lus imellem to negle. Jeg var til møde i mit Lægehus i onsdags. De er rystet på mine vegne. De kan ikke gøre mere. Der er mange detaljer i det her, som jeg har beviser for. Jeg er låst fast. De har manglende forståelse for et menneske, som bliver kastet rundt. Det kan jo ikke passe, når Lægerne på Hjørring Sygehus og neurologen siger, det er afdelingen for funktionelle lidelser. Men det er ikke kun de unge mennesker, der døjer med systemet i forhold til psykiatrien.

Hvis det ikke havde været for mit Lægehus,  pigerne i Hjemmeplejen, Hjørring Sygehus Akutmodtagelse/ Hjerteafdelingen, ja så havde jeg ikke været her i dag, så var jeg blevet træt af livet. Der er sket noget, efter det ikke er Falck mere som står for ambulancetjenesten. Det er blevet umenneskeligt eller man kan sige akademisk.

På forhånd tak, god dag.

Med venlig hilsen

René Kibsgaard Frandsen

Skagen