Arkivfoto.
Grundlovsfest pÄ Kystmuseet
6. juni 2024 - kl. 8:26 - af Michael Egelund (WebRedaktĂžr)
Onsdag eftermiddag havde Skagen Byting inviteret til Grundlovsdag pÄ Kystmuseet.
Ca 100 mennesker var mĂždt op, bl.a for at hĂžre Bytingets formand Ole Bjerg Lauritzen holde velkomsttale. Efter velkomsttalen blev der sunget et par sange, flot akkompagneret af Jesper Hegaard.
Ă ret hovedtaler var Folketingsmedlem for Venstre, Preben Bang Henriksen (lĂŠs hans tale herunder)
Den musikalske underholdning stod mandskoret “Gasterne” for.
Preben Bang Henriksens tale:
Frihed er det bedste guld â gĂŠlder det ogsĂ„ ubetinget i 2024 ?Â
Vore frihedsrettigheder er ikke opstÄet ud af ingenting. De er blevet til som fÞlge af eller mÄske ofte som modreaktion pÄ  historiske begivenheder.
Tidligere tiders enevĂŠlde gav os âGrundlovenâ af 1849. 2. verdenskrig gav os âDen EuropĂŠiske Menneskerettighedskonventionâ i 1945. EU-samarbejdet gav os âEU-borgernes grundlĂŠggende rettighederâ i 1999.
FĂŠllesnĂŠvneren for disse âdeklarationerâ (og flere til) er et samlet sĂŠt af leveregler for et folk i en civiliseret, demokratisk verden. Et samlet sĂŠt rettigheder og beskyttelser af individet dvs. den enkelte borger. Ret til privatliv, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, foreningsfrihed, censurforbud osv.
Problemet er sÄ bare, at samfundet har udviklet sig, siden disse leveregler for 25 til 175 Är siden blev nedfÊldet og levereglerne kommer derfor desvÊrre i dag ofte i konflikt med det moderne samfund. Lad os se pÄ nogle eksempler.
Det skrÊkkelige drab pÄ Mia Skadhauge Stevns ikke langt herfra blev opklaret af dygtigt politi, men ikke uden hjÊlp fra et kamera pÄ Vesterbro, et kamera for enden af Jomfru Anegade og endelig via gerningsmandens GPS i bilen.
Skruer jeg imidlertid tiden et par Är tilbage, sÄ har der i den grad vÊret debat i folketinget om videoovervÄgning pÄ gader og strÊder. For strider overvÄgning ikke mod borgernes frie ret til ikke at blive overvÄget af den grimme stat? Det har isÊr et (nu) stÞrre borgerligt parti lÞbende agiteret for.
Men er en vis overvĂ„gning ikke en nĂždvendighed i kriminalitetsbekĂŠmpelsen i dag – eller skal vi satse pĂ„ den ubetingede frihed?
Et andet eksempel: I Fjerritslev blev en brandmand dÞmt for 19 pÄsatte brande, hvoraf en bragte en 87-Ärig kvinde i livsfare. Teleselskabernes loggede oplysninger om hvilke telefoner, der havde vÊret pÄ de relevante sendemaster i omrÄdet, gav mach for ham pÄ alle gerningssteder. Han blev derfor dÞmt i byret og landsret pÄ baggrund af teleoplysningerne.
Logning af teleoplysninger har opklaret masser af vore aller tungeste kriminalsager. Det gĂŠlder sager om mord, voldtĂŠgt, brandstiftelser, narkotransporter for slet ikke at tale om bĂžrnebortfĂžrelser. Der gĂ„r kort sagt ikke en dag uden at en dansk domstol dĂžmmer pĂ„ baggrund af loggede teleoplysninger. Der gĂ„r ikke en dag uden at dansk politi frafalder mistanker mod uskyldige â igen baseret pĂ„ teleoplysninger.
Men er det ikke overvĂ„gning? Og strider det ikke mod EU’s âgrundlĂŠggende rettighederâ? Det mener den til tider fuldstĂŠndig virkelighedsfjerne EU-domstol ( -sagde EU-tilhĂŠngeren) samt flere partier, heriblandt et (nu) stĂžrre borgerligt parti.
At vi via alle vore apps har givet techgiganterne adgang til at fĂžlge os fra morgen til aften â det er sĂ„ en anden sag. Det er jo de flinke techgiganter, ikke det grimme mistĂŠnkelige danske overvĂ„gnings-politi.
SÄ sent som i gÄr vedtog vi et lovforslag i Folketinget (L148), der desvÊrre indskrÊnker politiets muligheder for i samme omfang som hidtil at fÄ adgang til teleoplysninger. Det gÊlder ogsÄ i forbindelse med opklaringen af grove forbrydelser som voldtÊgt og drab, og indskrÊnkningen vil utvivlsomt besvÊrliggÞre opklaringsarbejdet i mange fremtidige sager.
Har vi da vedtaget lovĂŠndringen, fordi et stort flertal i Folketinget Ăžnsker det? Nej. Det er EU-domstolen, der har besluttet, at de hidtidige danske regler var alt for âbredeâ og ikke er inden for skiven af vores internationale forpligtigelser â her âEU-borgernes grundlĂŠggende rettighederâ.
SĂ„ endnu engang konflikter vore frihedsrettigheder i EU’s âgrundlĂŠggende rettighederâ med den moderne tids teknologiske udvikling â her muligheden for opklaring at ekstremt grove forbrydelser. SĂ„ er denne âfrihedâ virkelig det bedste guld?
Et tredje eksempel: Folketinget vedtog ligeledes i denne uge, at offentligt ansattes fulde navne i hĂžjere grad skal beskyttes ved aktindsigtsbegĂŠringer (L116).
Ret til indsigt i egen sag, bÞr sÄledes fremover ikke kunne misbruges til at chikanere, true eller i det vÊrste tilfÊlde drÊbe en navngiven offentligt ansat.
Enkelte partier â og ikke mindst et (nu) stort borgerligt parti â stemte imod og argumenterede heftigt for, at det var en indskrĂŠnkning i individets frihedsrettigheder, sĂ„fremt en person eller en undersĂžgende journalist ikke kunne fĂ„ aktindsigt i privatadressen pĂ„ den betjent, der foretog anholdelsen, den sygeplejerske eller lĂŠge pĂ„ psykiatrisk hospital, der behandlede borgeren eller den socialrĂ„dgiver, der gav afslag pĂ„ en sag.
Borgere har ret til indsigt i egen sag. Men den ret bÞr efter min opfattelse ikke kunne bruges til at skaffe sig adgang til en specifikt offentligt ansats navn med det formÄl at chikanere, eller true den pÄgÊldende eller dennes familie. Derfor var det da ogsÄ glÊdeligt, at regeringens forslag trods modstanden blev vedtaget.
Endnu en gang har vi imidlertid oplevet pÄ den ene side principielle frihedsrettigheder og pÄ den anden side konflikt med realiteternes verden anno 2024. Er frihed til indsigt i navne og adresser virkelig det bedste guld?
Et fjerde eksempel: Hver dag bestiller mĂŠnd via div. tjenester over hele jordkloden grusomme seksuelle overgreb pĂ„ bĂžrn ned til 3 Ă„r. Man kan selv bestemme mishandlingens omfang â kategori A, B eller C. Det er i sandhed frihed til det frie valg.
EU â og den danske regering – vil pĂ„ den baggrund pĂ„lĂŠgge techgiganterne en screening for den slags materiale. Stor ballade i pressen og bandt de politiske partier meningsdannerne og organisationer, for her anbefaler regeringen er jo censur!
Syge mandspersoners frihed til skriftligt at bestille og betale en bĂžrnemishandling i en valgt kategori â det mĂ„ den filippinske 3 Ă„rige pige da kunne forstĂ„, bĂ„de fĂžr under og efter mishandlingen!
Er frihed virkelig det bedste guld ?
Fundamentale frihedsrettigheder er en afgĂžrende del af demokratiet, som vi forstĂ„r det. Men vor forstĂ„else â eller fortolkning â af disse rettigheder bĂžr tages op til grundig og velovervejet revision.
Som der blev sagt i sĂžndags i sidste del af Grundtvig-serien: âVerden af i gĂ„r er ikke som verden af i dagâ.
Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Grundlovsfest pÄ Kystmuseet' til en bekendt