Foredrag om ”Det splittede USA”

Foredrag om ”Det splittede USA”

12. juni 2021 - kl. 6:09 - af

Universitetslektor Niels Bjerre-Poulsen kommer til Folkeuniversitetet i Skagen mandag den 14. juni kl. 16.30 – 18.15 og holder foredrag om ”Det splittede USA”

Vi overholder naturligvis de gældende restriktioner.

Det foregår i Biografsalen på Kappelborg og koster 100 kr. Velkommen. 

Det splittede USA

Et flertal af amerikanerne mener ifølge de seneste meningsmålinger, at udviklingen i landet går den rigtige vej. Covid-19 er ved at være under kontrol og økonomien er i hurtig fremgang. Præsident Joe Biden klarer sig også fortsat godt i meningsmålingerne. Andre tal vidner imidlertid om, at der fortsat er udbredt politisk splittelse. Eksempelvis tror 53 pct af de republikanske vælgere på tidligere præsident Trumps ubegrundede påstande om, at der var omfattende snyd ved præsidentvalget i november 2020, og at han blev franarret sejren. Denne såkaldte ”Store Løgns” levedygtighed, vidner om, at de to store partiers vælgere fortsat er dybt splittede og lever i hver sin virkelighed. Måske vidner det også om, at det amerikanske demokrati, som præsident Biden sagde i sin indsættelsestale, har vist sig at være mere skrøbeligt end de fleste amerikanere ville have troet for få år siden. Hans store udfordring er at ”sænke temperaturen” i det hjemlige politiske klima, og samtidig overbevise resten af verden om, at ”USA er tilbage”. 

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Foredrag om ”Det splittede USA”' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger