Tarmen !

Tarmen !

17. december 2022 - kl. 6:27 - af

Folkeuniversitetet i Skagen starter nytåret med et foredrag om en vigtig ting i vores krop,  som vi – ifølge den unge, inspirerende forsker og foredragsholder Christian Lodberg Hvas – kan blive bedre til at behandle rigtig godt, nemlig, tarmen. 

”Tarmen lever i mørke. Vi taler ikke om dens beskidte arbejde. Vi går bare på toilettet og trykker til bag lukket dør.
Det er dog ifølge Christian Lodberg Hvas, Aarhus Universitets ekspert i mavefornemmelser m.m., på tide at belyse andet end tarmens tabubelagte slutprodukt.
Denne bugtede fordøjelseskanal er slyngveninde med hjernen, besørger en røvfuld livsvigtige næringsstoffer og laver hormoner, der styrer energi, humør og appetit hos fisens ejermand. Og som rosinen i pølseenden kan dens indhold kurere andre menneskers skrækkelige sygdomme. Slut prut finale.”

Sådan står der på bagsiden af forskeren Christian Lodberg Hvas lille, lærerige og morsomme bog:  ”Tarmen” – i serien Tænkepauser, som foredraget bygger på.

 Foredragsholderen siger selv: Vi vil komme ind på vores omgang med dette følsomme organ, der har trængt sig frem i vores bevidsthed efter konstateringen af, at flere end hver femte dansker lider under irritable tarme. Fiberrig og varieret kost, motion og gode toiletvaner er vigtige forudsætninger for mikroberne og for en god tarmfunktion.

BEMÆRK Foredraget finder sted mandag 23.01 kl. 16.30-18.15 i Sognehuset, Kirkevej 7A 

Pris: Kr. 100, – ved indgangen.

Anbefal via e-mail Anbefal via e-mail

Anbefal artiklen via e-mail

Email en kopi af 'Tarmen !' til en bekendt

E-Mail Image Verification

Loading ... Loading ...
© 2007-2026 SkagensAvis.dk - lokale nyheder fra Skagen

Vidste du at vi har en udgave
af avisen der er optimeret til

Cookie-indstillinger