Militærkøretøj fra 2. Verdenskrig blev ombygget til håndtering af bundgarnspæle, her på Sønderstrand. Det er Mogens Guldbrandt Jørgensen og Arne, der er i gang med pælene (Privatfoto).

Bundgarn, vildsvin og søulykker

3. november 2024 - kl. 7:43 - af Michael Egelund (WebRedaktør)

Vendsyssel Årbog 2024 er på gaden.

Historisk Samfund for Vendsyssel har siden 1915 udgivet den lokal- og personalhistoriske Vendsyssel Årbog, og nu er man klar med endnu en ombæring.

Marinbiolog Jørgen Nørrevang Jensen har beskæftiget sig professionelt med havets fauna, men allerede fra barnsben blev han sporet ind på faget, idet hans far, Anton Peter Jensen, var bundgarnsfisker i Skagen. Jørgen var med i fiskeriet i mangfoldige sommerferier, inden han blev universitetsuddannet, og nu har han skrevet en beretning om det helt specielle fiskeri, der startede så småt ved Skagen i 1890’erne, og nåede sit højdepunkt i midten af 1940’erne, hvor Sønderstrand var spækket med 155 bundgarnsstader.

Årets modtager af Klitgaard-prisen er historikeren Jakob Ørnbjerg, der især har interesseret sig for by- og kulturhistorie i Nordjylland i 1600 og 1700. Han har blandt andet skrevet om det eventyrlige sildefiskeri og for nylig en bog om Jens Bangs stenhus i Aalborg. I Vendsyssel Årbog bidrager han med en fornøjelig og særdeles veldokumenteret artikel om vildsvin i Vendsyssel. Et røget vildsvinehoved var en stor delikatesse i middelalderen, men i 1570’erne var vildsvinet blevet en truet art og helt forsvundet fra Sjælland og Fyn. Det prøvede Frederik 2. at rette op på ved at udsætte importerede vildsvin. Et af stederne var skovene ved Hals, og nu kunne man så atter jage dyrene og sætte dem på gaflen. Det gav anledning til mange kontroverser, og i 1787 plaffede kammerrådinde Duus fra Hals Ladegård det sidste vildsvin ned.

Jens Lund er bosat i USA, men boede i Asaa som lille. Hans morfars gård ”Petersgaard” blev under besættelsen beslaglagt af tyskerne, men familien blev selv boende på gården og måtte prøve at få det bedste ud af situationen. Mange år efter befrielsen dukkede et fotoalbum og en gæstebog op fra gemmerne, og ud fra disse fortæller Jens Lund historien om de helt specielle logerende, som slog deres folder på ”Petersgaard”.

Sæby fejrer som bekendt sit 500 års købstadsjubilæum i år, og det markerer årbogen med en artikel af lokalhistorikeren Erik S. Christensen om Sæby som turistby og specielt om Dansk Folkeferies indtog i 1952 på strandengene nord for åen med 17.000 overnatninger i sommersæsonen.

Den flittige skribent, Simon Jacobsen, er atter på spil i spalterne, denne gang handler det om familien Skeels sommerliv i Pirupshvarre. I artiklen er indkapslet Inger Elisabeth Iuels erindring om lange, solrige sommerdage, hvor børnene kunne lege fra morgen til aften uden at blive forstyrret af snapchat og tik-tok.

Den private redningsbåd ”Hjælperen” i Frederikshavn får sit velfortjente portræt skrevet af Asger Møller Nielsen, der i sin barndom i Klyngen var nærmeste nabo til redningsbåden, der også fungerede som fastelavnsbåd. Farvandsdirektoratet inddrog i 1977 båden og fjernede statsstøtten på 3000 kr, men inden da var redningsmandskabet i årtier gået til heltemodig assistance i utallige situationer, som der også bliver redegjort for i artiklen.

Fra 1789 til 1853 var der ikke meget lagkage i tilværelsen for Elisabeth Marie Nielsdatter. Derimod manglede der ikke armod, børn og en evig uvished om, hvordan man skulle klare sig gennem den næste dag. Sikkert ikke noget helt enestående, men bestemt en barsk omgang, når lokalhistorikeren Hugo Kristensen sætter sig til tasterne og fortæller om tjenestepigens dystre karriere, der også omfattede en tugthusstraf.

Naturligvis har der været en kro i Østervrå, og den har mildest talt ført en broget tilværelse med et utal af ejere og forandringer fra den første bevilling i 1843 til nedrivningen i 1977. Jørgen Peder Clausager er taget på kro og udreder med vanlig omhu og præcision hele historien.

Søulykker og redningsvæsen rummer altid dramatik, og det er ikke altid blot på havet, at dramaet foregår. I Løkken gik bølgerne også højt på landjorden, hvor der fra starten på redningsvæsenet i 1850’erne var en langvarig strid mellem skudehandler Søren Chr. Jensen og toldinspektør Herman Forsberg, der var opsynsmand ved redningsstationen. Skudehandleren var stærkt kritisk overfor den måde, man agerede på ved søulykkerne, som der var rigeligt af i de første mange år. Der blev ført proces, og aviserne måtte lægge spalteplads til megen debat og protestskrivelser i sagerne. Hans Fink fra arkivet i Løkken reder trådene ud.

Årbogens sidste artikel er skrevet af Thorbjørn Pedersen, søn af fiskeskipper Otto Pedersen, og med opvækst i Skagen. Han fortæller om fodboldens magi i Skagen Østerby i 1950’erne, om svævefly og om det drama, der kan opstå, når man fylder bygas i dragtposer og sender dem til vejrs.

Vendsyssel Årbog slutter som sædvanlig med spændende rapporter fra arkiver og museer i Vendsyssel om deres virke, og man kan læse referater fra generalforsamlingen i Historisk Samfund samt fra den vellykkede kulturhistoriske udflugt til Fyn og Lolland.

Vendsyssel Årbog 2024 udkommer den 6. november, og alle medlemmer af Historisk Samfund for Vendsyssel modtager snarest derefter et eksemplar, som overbringes personligt af de mange sognerepræsentanter.

Alle andre må i boghandelen eller henvende sig til Jørgen Nielsen i Try (25447502) som bestyrer lageret.