
Charmerende murermestervilla i forskudte plan
6. juli 2026 - kl. 5:53 - af Michael Egelund (WebRedaktør)
– ugeneret beliggenhed ved skov midt i Skagen Vesterby.
Charmerende og spændende murermestervilla med helt særlig beliggenhed i attraktive Skagen Vesterby – roligt og ugeneret placeret midt i byen med skoven som nærmeste nabo og kort afstand til både havn, strand og naturskønne områder.
Ejendommen er opført af en murermester til eget brug og bærer tydeligt præg af godt håndværk og gennemtænkte løsninger. Villaens indretning i forskudte plan giver huset en helt særlig charme, atmosfære og mange spændende anvendelsesmuligheder. Her får man ikke blot et hus, men en bolig med personlighed og sjæl.
Boligen udgør 145 m² og byder i stueplan på entré, gang, kammer, hyggelig stue med parketgulv samt køkken med hvidevarer. En halv etage op findes et værelse med udgang til skøn tagterrasse. Yderligere en halv etage op rummer boligen gang, badeværelse med både badekar og bruseniche, et værelse samt soveværelse med parketgulv og udgang til altan.
Underetagen indeholder gang, toilet og bryggers med udgang til hyggeligt orangeri/drivhus, hvorfra der er videre adgang til den ugenerede have vendt mod skoven – et skønt og privat uderum med masser af stemning. Fra gangen er der desuden adgang til kælder på 31 m² med fjernvarmerum, værksted og viktualierum.
På den 565 m² store grund findes endvidere muret garage og udhuse. En spændende ejendom med masser af muligheder for køberen, der ønsker en bolig med karakter, attraktiv beliggenhed og fredelige omgivelser – midt i Skagen.
Ansvarlig mægler
Peter Bøgil, Partner, afdelingsleder, ejendomsmægler, MDE
















Anbefal artiklen via e-mail
Email en kopi af 'Charmerende murermestervilla i forskudte plan' til en bekendt